Sommerfuglen, prøvelser og tro.

Følgende blev brugt som den korte tale til nadvermødet (gudstjenesten) for et par år siden-- en del af ordene og formuleringerne, er nogle som jeg har læst, og som jeg har taget til mig, fordi de tiltalte mig.

----------------------------------------------------------------------

Der var engang en mand der fandt en sommerfugle puppe og tog den med hjem.
En dag gik der hul på puppen, og manden sad betaget og kikkede på, da sommerfuglen oksede og kæmpede for at komme ud af puppen.
Men manden var en sød og rar mand, så da han kikket på kampen i et par timer, greb han en saks og klippede i puppens skal, så sommerfuglen med lethed kunne komme ud.
Men sommerfuglen kom ud med oppustet krop, og krøllede og forkrøblede vinger.
Manden viste nemlig ikke, at sommerfuglens kamp ud af puppen, er det der presser blod ud i vingerne, så vingerne folder sig ud, og sommerfuglen kan flyve.
Så sommerfuglen kom aldrig til at flyve.

Uden prøvelser, besværligheder og udfordringer i livet, ville vi ligesom sommerfuglen få forkrøblede vinger.

Hvis Gud gjorde alt nemt for os, ville vi forpasse livets store formål med at udvikle os, og igennem vor udvikling opnå større visdom, kundskab, tålmodighed, empati og mange andre guddommelige egenskaber.

Og uden at vore besværligheder tages fra os, har vi brug for troen til at bære os igennem.

Der var engang en der gav følgende definition på tro:
"Tro er at have fred med den tanke, at vi er på vej, og vejen er usikker og kroget, og vi ved ikke, hvad der gemmer sig af lykke eller ulykke rundt om det næste hjørne. Men troen er også at vide, at vejen fører til Gud og det evige liv."

Udfordringer er der mange af.
Mange af dem skaber vi selv.
Vi bliver ikke fejlfrie af at være blevet døbt, eller fordi vi prøver at leve med evangeliet som ledestjerne.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er vi alle sammen mennesker, som kan tage fejl og tage forkerte beslutninger og valg, og dermed skade både os selv og andre.
Sådan er det at være menneske. Man kan have den bedste mening og vilje og alligevel komme galt afsted.

Jeg læste en udtalelse af en kendt kunstner. Han siger: "Mit liv har beriget mig med en perlerække af pinlige episoder, som jeg er sikker på, at skæbnen har lagt ud, for at udrydde den misforståelse det ville være at tro, at jeg skulle være fuldkommen."

Men det dejlige ved evangeliet er, at uanset hvordan vi gebærder os, - så starter evangeliet altid forfra med os, og det starter med at Gud elsker os.
"Thi således elskede Gud verden, at han sendte sin søn, den enbårne, for at enhver der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv."
og Kristi forsoning gør, at er vi kommet på afveje, kan vi få hjælp til at finde tilbage igen,
og bønnen kan være vores energikilde, og der hvor vi kan hente motivationen på vor rejse gennem livet.
Det er så dejligt med bønnen, at vi kan føle vi får noget igen.
Selv om bekymringerne ikke tages fra os, kan vi få trøst, fred og den simple og ægte glæde ved at føle, at Gud er med os og ikke imod os her i livet.

I Jesu Kristi navn

Amen