Kære søskende og venner.
Jeg vil gerne fortælle jer historien om musefælden!
En lille mus kikkede igennem en revne i væggen, og så bonden og hans hustru igang med at åbne en pakke.
"Hvad lækker mad mon der er i den pakke?"tænkte musen, men til dens rædsel så den, at det var en musefælde.
Musen løb rædselsslagen ud på gårdspladsen og råbte:
"En musefælde, en musefælde, der er en musefælde i huset!"
En høne klukkede og sagde:
"Hr. Mus, jeg kan se, at det er en stor bekymring for dig, men det har ingen konsekvens for mig, så det rager mig faktisk en høstblomst."
Musen løb hen til grisen og råbte: "Der er en musefælde i huset! der er en musefælde i huset!"
Grisen følte sympati, men sagde: "Jeg er ked af det på dine vegne Hr. Mus, men jeg kan ikke gøre andet end at bede for dig, så det vil jeg gøre."
Musen løb så hen til koen og råbte: "En musefælde, en musefælde, der er en musefælde i huset!"
Koen svarede: "Uhadada Hr. Mus, det er jeg ked af på dine vegne, men egentlig kommer det ikke mig ved."
Så musen vendte tilbage til huset, slukøret og svigtet, for at stå ansigt til ansigt med musefælden helt alene.
Om natten hørtes en lyd i huset. Lyden af en musefælde der smækker i. Bondekonen stod op for at kikke til fælden, og i mørket så hun ikke, at fælden havde smækket om halen på en stor sort hugorm.
Hugormen bed hende, og bonden kørte hende på sygehuset, og hun kom hjem med høj feber.
Alle ved at hønsekødssuppe er godt for den feberramte, så bonden slagtede hønen og gav sin kone en god varm suppe.
Men hun fortsatte med at være syg, og mange naboer og venner kom på besøg, og for at have noget at byde dem slagtede bonden grisen.
Men konen fik det ikke bedre, og til sidst døde hun. Der kom mange til begravelsen, og for at have nok mad at byde ved begravelsesmiddagen, slagtede bonden koen.
Musen havde med stor sorg fuldt hele forløbet igennem revnen i væggen.
Så næste gang du hører om nogen med problemmer, så tænk ikke, at det ikke kommer dig ved.
For når en af os er i fare, er vi alle udsatte, om ikke andet, så er vi mere åndelig udsatte, for det vil tit være i sådanne stunder, at vor næstekærlighed skal stå sin prøve.
Måske er et af de mest tankevækkende spørgsmål der stilles i Bibelen, det spørgsmål at Kain stillede, da han spurgte Gud: "Er jeg min broders vogter?"
Kain havde slået sin bror Abel ihjel, fordi han var misundelig på ham, og da Gud spurgte Kain hvor Abel var, svarer Kain: "Er jeg min broders vogter?"
Dette spørgsmål kan vi også stille os selv idag: "Er vi vore søskende og næstes vogter?"
Ordet vogter kan have en negativ klang.
Måske kommer vi til at tænke på en fangevogter, eller en der skal finde fejl ved andre.
Måske skal vi mere tænke på en hyrde, en der passer på og tager sig af sin hjord.
Så måske skal spørgsmålet hellere lyde: "Bør vi tage os af hinanden og passe på hinanden?"
At passe på hinanden kan også være at undgå sladder.
Der fortælles om Sokrates, at en af hans bekendte en dag kom til ham og sagde: "Ved du hvad jeg lige har hørt om din ven?"
"Stop et øjeblik!" sagde Socrates, "Før du fortæller, hvad du har hørt, skal det bestå 3 prøver. Allerførst: er du 100 % sikker på, at det du har hørt er sandt?"
"Åhh!" sagde manden, "Det er faktisk bare noget jeg har hørt."
"Okay." sagde Sokrates, "Så du er ikke 100 % sikker. Så til prøve nr. 2: er det godt det du vil fortælle?"
"Nej!" svarede manden, "Slet ikke."
"Okay!" afbrød Sokrates ham. "Du er ikke sikker på at det er sandt, og det er ikke noget godt, men måske klarer det prøve nr. 3. Vil det du vil fortælle mig om min ven, være af værdi for mig?"
"Nej, faktisk ikke." svarede manden.
"Okay," konkluderede Socrates. "Det er måske ikke sandt, det er ikke godt og det har ingen værdi: Så hvorfor overhovedet fortælle det??"
Kære søskende og venner.
Vi er alle fælles på rejsen gennem livet.
Vi skal passe på hinanden og opmuntre hinanden.
Vi er alle vigtige for hinanden, og når rejsen er slut, vil det vi har været for hinanden, være det vigtigste vi har gjort her.
I Jesu Kristi navn. Amen.
