Juletalen – 24. Dec 2015

Kære søskende og venner, Glædelig jul!

Jeg vil i min tale i dag henvende mig specielt til de forsamlede børn.. Og til alle andre der også glæder sig til at det bliver jul i aften, og desuden også til alle der i det hele taget skal fejre jul!

Jul, hjerternes fest, fejring af solhverv, lysets fest, Kristi fødsel, kært barn har mange navne!

Men i bund og grund har julen jo også haft mange forskellige betydninger igennem tiderne og forskellige betydninger for os mennesker i dag.

Forrige tirsdags mødes nogle og 30 unge mennesker her i kirken til en lille julefejring. Som indledning til det hele bad vores kære institut lærer Charlotte os om at alle tage et par minutter til at dele et specielt minde eller tanke omkring julen med hinanden. Alle havde noget at sige og der blev delt utroligt mange gode og forskellige synspunkter og minder angående julen, men interessant var det at høre at alle delte de samme varme følelser mod julen, om det så var tjenestearbejde, gaver, Kristus eller familien der blev fokuseret på.

Jeg har kigget lidt nærmere på hvor disse dyrebare følelser kommer fra.

For dem af os der er her fra Danmark ligger noget af det måske i de gamle minder og traditioner der er blevet givet videre fra slægt til slægt.

For omkring 200 år siden var december ikke noget man forbandt med lys på samme måde som vi gør det i dag. På den tid kunne man næsten ikke finde sin egen vej hvis man gik på gaderne efter kl. 16.00 for der fandtes knap noget gadebelysning og når man så endelig fandt vejen hjem var det til et mørkt hus, oftest bare lyst op af lyset fra karminen og fra en enkel lysestage som man tog med sig rundt, som man bevægede sig fra rum til rum.

Prøv at forstil jer at i går på gaden i denne deprimerende mørke vintertid, og pludselig ser følgende syn:

”Alle Værelserne til Gaden var oplyste, især et, og udenfor Vinduerne stod der ved fremsiden mange mennesker, der højlydt gav deres forundring til kende. Det var nemlig rygtedes i Kvarteret, at folk i Ny Kongensgade havde set, at der nogle dage i forvejen var bragt et loftshøjt Grantræ ind i stuerne. Godtfolk spærrede Øjnene op. Sladderen gik, det forlød, at Træet skulde have tændte Lys på Grenene. Derfor var nysgerrige stimlet sammen for at se, hvorledes det vilde gå… Nogle troede vel, den unge Doktor og hans yndige Frue var blevet gale… De, der ej kunne styre deres alt for store iver efter at kikke ind af andres Ruder, satte Stiger op til dem, for at kunne kigge ind under Gardinerne.”

Erindringen her stammer fra den unge Alfred Hage, der i 1811 var til julefest hos den unge dr. phil. Martin Lehmann, der boede i Store Kongensgade i København.

På dette tidspunkt bragte lyset varm, glæde og håb til de der så det.

Hvis man går endnu længere tilbage i tiden, til dengang vikingerne levede, hed julen solhverv og havde slet ikke noget med Jesu fødsel at gøre, men der fejrede man at dagene begyndte at blive længere og længere.

Men for omkring 1000 år siden begyndte vi her i norden at tro på Kristi fødsel og at fejre det. Kongen valgte dengang at slå den gamle vikingefest, hvor man fejrer lysets komme og Kristi fødsel sammen til en fest, nemlig julen.

Hvorvidt at dette var tilfældigt eller ej ved jeg ikke, men for mig ligger der en dyb symbolik i det.

Kristus sagde om sig selv: ” Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.”

Engang var der en mand, der så på julen som en masse humbug. Han var ikke en Scrooge. Han var en venlig og anstændig person generøse mod sin familie, retfærdig i al hans omgang med andre mennesker. Men han troede ikke alt det der om Jesus, som kirken proklamerede til jul. Og han var for ærlig til at lade som om at han gjorde. "Jeg er virkelig ked af at gøre dig ked af det," sagde han til sin kone, som var en trofast kirkegænger. "Men jeg kan simpelthen ikke forstå denne påstand, at Gud bliver menneske. Det giver ikke nogen mening for mig. "

Juleaften gik hans kone og børn i kirke til midnats messen. Han ville ikke tage med dem. "Jeg ville føle mig som en hykler," forklarede han. "Jeg vil hellere blive hjemme. Men jeg holder mig vågen til at I kommer hjem. "

Kort efter hans familie kørte væk i bilen, begyndte sneen at falde. Han gik hen til vinduet og så på mens sneflagerne blev tungere og tungere. "Hvis vi skal have jul," tænkte han, "er der da rart at have en hvid én." Han gik tilbage til sin stol ved kaminen og begyndte at læse sin avis. Et par minutter senere blev han forskrækket af en buldrende lyd. Det blev hurtigt efterfulgt af en anden og derefter en tredje.

Han tænkte til sig selv at der nok var nogen der kastede snebolde på hans stuevindue. Da han gik ud til hoveddøren for at undersøge sagen, opdagede han en flok fugle der krøb ynkeligt rundt i sneen. De var blevet fanget i stormen, og i en desperat søgen efter husly havde de forsøgt at flyve gennem hans vindue. "Jeg kan ikke lade disse stakkels skabninger ligge der og fryse," tænkte han. "Men hvordan kan jeg hjælpe dem?« Så huskede han laden, hvor børnenes pony blev opstaldet. Det ville være et dejligt varm sted for fuglene at være, tænke han.

Han tog sin frakke og galocher og trampede gennem den dybe sne hen til laden. Han åbnede døren vidt og tændt et lys. Men fuglene kom ikke ind. "Lidt mad vil lokke dem ind," tænkte han. Så han skyndte sig tilbage til huset for at hente lidt frø, som han lagde på sneen, formende en lille sti ind i laden. Til hans bedrøvelse, ignorerede fuglene fuldstændigt brødkrummer og fortsatte med at floppe rundt hjælpeløst i sneen. Han forsøgte at jage dem ind i laden ved at gå rundt og vinke med armene. De spredtes i alle retninger - undtagen i retning af den varme tændte lade.

"De synes nok at jeg er et mærkelig og skræmmende væsen," sagde han til sig selv, "og jeg kan ikke finde på nogen måde at overbevise dem om at de kan stole på mig. Hvis bare jeg kunne være en fugl i et par minutter, så ville jeg måske kunne føre dem i sikkerhed. . . . "

Lige i det øjeblik begyndte kirkeklokkerne at ringe. Han stod helt tavs i et stykke tid og lyttede til kirkeklokkerne spille det glade budskab om julen. Pludselig sank han på knæ i sneen. "Nu forstår jeg," hviskede han. "Nu kan jeg se, hvorfor du, Kristus, selv skulle komme til jorden." "

Denne mand opdagede denne specielle juleaften hvad Jesus mente da han sagde:
” Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.”

Stol på Gud.

Tale/prædiken holdt i Odense menighed af Ewe Silvennoinen, en ung kvinde fra Finland der var på besøg i 4 mdr.

Kære brødre og søstre 

Da Israelitterne forlod Jerusalem sammen med Moses havde de det forjættede land for øje. Men de blev forvirrede, da det røde hav pludseligt stod på deres vej. Det hjalp ikke på deres forvirring da egypterne dukkede op bag dem.
På daværende tidspunkt var nogle af israelitterne sandsynligvis begyndt at stille sig spørgsmålet: Var det ikke Gud som førte os her?
Med deres menneskelige logik var de nået en blindgyde, men Gud havde været opmærksom på deres situation hele tiden.
Sommertiden er vi også forvirrede over hvorfor Gud har ført os til, hvad vi tror, er en blindgyde eller vi er tøvende for at begynde rejsen mod det forjættede land fordi vi kan ikke se enden.
Præsident Harold B. Lee rådgav daværende ældste Packer: "Du må lære at gå til kanten af lyset, og så tage et par skridt i mørket; så vil lyset vise sig og vise vejen for dig."
Der vil være tidspunkter i vores allesammens liv, hvor vi bliver nød til at tage et skridt ind i mørket. Vi forstår måske ikke situationen, men vi rækker ud efter Guds hånd, i håb om at han ved bedre.
"Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.
Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier."
Ordsprogens bog 3:5-6
Dette er noget som jeg har været nødt til at lære det sidste års tid, ved at komme til Danmark, og noget som jeg stadigvæk lærer. Jeg har lært mig at alting nok skal gå når jeg stoler på Herren.
Jeg elsker dette her citat fra præsident Gordon B. Hinckley:
"Det er ikke så slemt som du nogle gang tror det er. Alting skal nok gå. Du skal ikke bekymre dig. Det siger jeg til mig selv hver morgen. Alting skal nok gå. Hvis du gør dit bedste skal det nok gå. Stol på Gud og går fremad med tro og tillid til fremtiden. Herren vil ikke svigte os. Han vil ikke svigte os... Hvis vi stoler på ham, hvis vi beder til ham, hvis vi lever værdig af hans velsignelser, vil han høre vores bønner"
Det kræver tålmodighed og ydmyghed at vente på opfyldelsen af Herrens lovede velsignelser. Men som det står i Bibelen er "lykkelig den, der stoler på Herren".
Jeg ved at Gud elsker os og at han er altid opmærksom på vores situation.

I Jesu Kristi navn. Amen.

En tale om uddannelse. Holdt af Sofie på 15 år til Gudtjeneste (nadvermøde) i Odense menighed

Vor kirkes tidligere leder Gordon B. Hinkley har sagt:

„Uddannelse og læsefærdighed er nøgler til at fremme personlig udvikling, forberede os til et passende arbejde, opbygge stærke familier, tjene i kirken, og give et meningsfyldt bidrag til samfundet vi lever i.“

Fra kirkens begyndelse er der blevet lagt vægt på uddannelse.

I Lære og Pagter 88:118 opfordrer Gud os til at: "søg visdomsord i de bedste bøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro."

og i Lære og Pagter 90:15 siger han:  "bliv bekendt med alle gode bøger og med sprog, tungemål og folk."

At Guds rige på jorden prioriterer uddannelse højt kan se af kirkens historie igennem tiden:

En uddannelse blev for første gang sat i gang af de sidste dages hellige, da Joseph Smith grundlagde profeternes skole i Ohio i 1833, blot tre år efter Kirkens oprettelse. Profeternes skole stod for voksenundervisning med vægt på geografi, engelsk grammatik, hebraisk, matematik, historie, litteratur, filosofi, politik, skrivekunst og teologi.

Siden er følgende sat igang:

I 1841 blev der, mens Kirken en kort tid havde hovedkvarter i Nauvoo startet et universitet og et kommunalt skolevæsen.

Efter Pionererne kom til Saltsødalen i juli 1847, har kirken startet 7 universiteter som siden er givet til det offentlige.

Kirken har stadig en handelsskole i Utah.

Kirken har folkeskoler og gymnasier i 6 lande.

Kirken tilbyder udannelseslån og uddannelseshjælp til medlemmer i de fattige lande.

Brigham Young University er et af verdens største universiteter og har afdelinger i Utah, Idaho og på Hawaii og afdelinger i London, Nauvoo, Washington,  og Jerusalem.

Kirken tilbyder semninar til unge i 150 lande.

Kirken har institut afdelinger tilknyttet over 1000 universiteter.

Der er missionær sprogskoler i 17 lande, hvoraf den største er sprogskolen i Utah.

Kirkens undervisningsmaterialer findes på 175 sprog.

Og to uddannelses initiativer der er startet bare i år:

I Congo i Afrika vokser kirken så hurtig at der mangler kirkebygninger, og mange unge tager på mission, - men når de så kommer hjem fra mission, kommer de hjem til arbejdsløshed og fattigdom, - så kirken har nu startet et projekt, hvor de kan få løn og en uddannelse som bygge arbejdere, samtidig med at de bygger kirkebygninger.

Kirken tilbyder igennem Brigham Young Universitetet uddannelse via satellit til unge i USA og i Mexico, Peru og Ghana og vil løbende udvide tilbudet til andre områder.

Guds herlighed er intelligens, står der i Lære og Pagter, og at uddanne os er ikke kun noget, der kun hører ungdommen til.

Vi opfordres til hele livet at uddanne os, at læse gode bøger, at søge kundskab og visdom. - Det kan være igennem officiel skolegang, men har man ikke mulighed for det, kan det være hjemme i stuen igennem ren og skær fritids interesse.

Det er måske kun det vi studerer på skoler vi kan få eksamensbevis for. Men alt godt som vi studerer her i livet, vil Gud give os en eksamensbevis på.

Galilæo, den store videnskabsmand fra det sekstende århundrede sagde:

"Jeg tror ikke på, at den Gud der gav os, evnen til at intilligens og evnen til at tænke og ræsonnere, ikke også havde planer om at vi skulle bruge disse evner."

Og endnu et citat af Gordon B. Hinkley:

„Vi lever i en verden hvor viden udvikler sig hurtigere og hurtigere. Drik dybt fra denne evigt flydende kilde af visdom og menneskelig erfaring.“

Og endnu en dejlig citat fra Hinkley: 

"Vi håber, at vore medlemmer vil uddanne sig. Vi lægger stor vægt på uddannelse. Vi forventer at kirkens medlemmer tænker. Vi ønsker de skal tænke. Vi ønsker, at de fordyber sig. Vi ønsker, at de læser. Vi ønsker, at de udvider deres intellekt og med budskabet om håb og udvikling rækker vi ud til dem. Det siger vor lærdom, som vi underviser i, og vi håber, den bærer frugt. For som skrifterne fortæller: "Guds herlighed er intelligens eller med andre ord: Lys og sandhed (Lære og Pagter 93:36). Hvis vi kan siges at have et motto, så dette være vor motto" 

Jeg tænkte at alle idag skulle have mulighed for at lære noget nyt, så jeg vil fortælle jeg 6 ting jeg tænker i ikke ved, så har i da også lært noget idag:

1 = en guldfisk har en hukommelse på 3 sekunder

2 = øjet på en struds er større end dets hjerne

3 = folk venter i løbet af livet i gennemsnit 6 måneder på grønt lys

4 = hajen er den eneste fisk der kan blinke med begge øjne

5 = Leonardo de Vinci opfandt saksen

6 = sommerfugle smager med fødderne

Det er måske ikke de mest nyttige ting at vide, men så har vi heldigvis også idag her i kirke mulighed for, at suge til os fra skrifterne, fra talere, lektier og vidnesbyrd. 

Jeg glæder mig til hele livet, at kunne fylde mig med visdom og kundskab fra de allerbedste kilder, og jeg tror på, at vi vil kunne fortsætte vor uddannelse ud i evighederne.

I Jesu Kristi navn

Om Guds kærlighed og omvendelse

Tale holdt i Odense 1. menighed af Solvejg d. 22. juli 2013

Udenpå kan man ikke se forskel på en fuld og på en tom sodavandsdåse. Men man kan mærke forskel. Den fyldte dåse kan ikke presses sammen, hvorimod den tomme kan krølles sammen. Grunden er at den fyldte dåse har lige så stort et tryk indeni som udenpå. Den tomme dåse har ikke noget indre tryk, så den påvirkes let af ydre påvirkninger.

I dette liv vil langt de fleste af os ikke komme til at se vores Frelser med vores fysiske øjne. Men vi kan alle ”se” ham med vores indre øjne. Det indre liv vi kan have med vores Gud er livsændrende og lige så virkeligt, som det liv, der påvirker vores ydre virkelighed. Det fylder os med kraftfulde tanker og følelser, der sætter os i stand til at modstå det pres, vi alle udsættes for i livet.

Søster Joann Shields fortæller følgende beretning:

”Sidste januar rejste jeg til Californien med en af mine venner, en begavet og succesrig advokat, der ikke havde været i kirke de sidste mange år. På næsten hele rejsen fremlagde hun den hjerteskærende grund til at hun forlod kirken: åndelig ensomhed. Hun var det eneste medlem i sin familie og hun følte sig aldrig rigtig velkommen i kirke-familien. Hun havde fundet fællesskaber udenfor kirken. Min ven sagde, at hun aldrig nogensinde ville komme tilbage til kirken og udsætte sig selv for så meget ensomhed og uendelige afvisninger. Jeg forstod, men måtte holde fast i at hun heller ikke havde opnået et fællesskab med sin Frelser. Efter flere smertefulde timer endte hendes udbrud i vrede.

Et par uger senere ringede min ven med glæde i stemmen. Hun havde besluttet sig for at bede og læse Mormons Bog igen. Hun havde aldrig før opdaget, at de første 14 kapitler handler om Guds godhed. Men hun kunne se det nu, da hun var begyndt at føle sin Faders godhed. I februar indledte vi en skriftstedsjagt . Vi søgte at forstå forsoningen. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle om alt det vi fandt om Guds nåde og den forandrende kraft, der er i hans uendelige kærlighed. Paulus ramte dette lige på kornet:

Rom 2:4

Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?

Dette år kom der ikke noget forår i den ydre verden omkring os, men det ankom lige til tiden i min vens indre verden. En aften i marts sad jeg alene i kirken og ventede. På min højre side var der en åben dør ind til et klasseværelse, på min venstre var der en lukket dør ind til biskoppens kontor. Bagved den åbne dør hørte jeg en mand sige, at vi skulle være tilbageholdende med at tale om Guds uendelige kærlighed til sine børn, da det kunne få nogle mennesker til ikke at gøre deres bedste, fordi de tror, at Gud vil elske dem alligevel. Jeg hørte Helligånden tydeligt og klart: ”Manden har ikke ret. Se blot hvad kun Guds kærlighed kan gøre!”

Jeg så til venstre og fra bag den lukkede dør hørte jeg min ven og de tre medlemmer af det disciplinære råd le sammen.

Hun havde besluttet at træde frem for rådet, da hun havde læst Kristi løfte om at være hendes advokat. Min ven advokaten havde brug for en forsvarer. Hendes fortrydelse og ydmyghed gav hende den mest magtfulde advokat i universet. Hun ville ikke træde frem alene, hvis hun var ærlig. Hun ville lægge sin sag frem med Kristus ved sin side. Rådets beslutning var enkel og venlig. Alle tre medlemmer fortalte, at de dagen før de mødtes havde haft sindet fyldt med skriftsteder om Guds betingelsesløse kærlighed.

Lucifer er Satan fordi han står imellem Gud og os. Han ønsker at ødelægge handlefriheden, vores magt, ved at få os til at tage beslutninger, der bygger på kræfter udenfor os. Jesus er Kristus fordi han står hos Gud og os. Han gør vores handlefrihed perfekt, fordi vores beslutninger bliver truffet på grundlag af vores indre liv.

Denne måde at træffe valg på, hjælper os til at modstå ydre pres. Endnu vigtigere er evnen til at ændre ydre omstændigheder. Vi kan ikke ændre andre mennesker, men vi kan selv ændre adfærd, der ofte betyder at andre mennesker også gør det.

Jeg har en kollega, der virkelig kan irritere mig. Når vi taler om et barn fra vores arbejde har hun aldrig oplevet nogen problemer med det. De har det bare altid fantastisk sammen med hende. I lang tid har jeg følt mig ramt og nedgjort. Jeg blev vred på hende. Det blev et større og større problem for mig. Jeg ønskede ikke at møde hende. Det var bare ikke godt.

Jeg kom i tanke om skriftstedet i L&P, der siger at vi skal tilgive alle mennesker. Det krævede, at jeg fandt på at gøre noget andet end jeg plejer. Jeg kunne ikke rigtig komme i tanke om, hvad jeg skulle sige til hende, når jeg følte mig ramt. Det, der kom til mig, ville blot nedgøre hende. Jeg fik chancen for at fremlægge mit problem for en klog kvinde. Hun sagde, at jeg skulle prøve at sige venligt: ”Ja, det er din oplevelse”, når vi havde vores små sammenstød.

Det kræver lige lidt øvelse, men allerede første gang jeg gjorde det, følte jeg den vidunderlige renselse og frihed, når min Frelser er med på turen. Mit syn på min kollega ændrer sig, og nu hvor jeg anderkender hende, kan hun også bedre være til stede i et rum med mig.

Når vi har et stærkt indre liv med vores Frelser er vi stærke, modne og aktive. Hvis vi forsømmer vores indre liv bliver vi svage, umodne og passive. Vi styrker vores indre liv igennem hver eneste sandhed vi tilegner os, igennem hver eneste bøn vi beder, igennem hver tanke, der er tilegnet Kristus, hver pagt og løfte vi holder, hver gang vi betaler tiende, hvert offer vi bringer, hvert skriftsted vi læser, hver gang vi roser, holder i hånden, og tjener andre.

Vi kender alle lignelsen om de 10 brudejomfruer. De fem kloge kunne ikke dele deres olie, deres indre liv med de andre. Vi må alle hver især have vores indre liv i orden. Åndelighed udvikles gradvist og individuelt i samarbejde med vores Fader i Himlen.

Forsoningen siger: ”Giv ånden plads og bliv helbredt der, hvor du er lige nu, ved at lade Kristus løfte dig op til hvor Han er. Ingen kan gå tilbage og lave en helt ny start, men enhver kan starte herfra og lave en helt ny slutning.

Det er nytteløst at tænke at det her klarer jeg lige selv. Hellighed er ikke vejen til Kristus. Kristus er vejen til hellighed.

Og til sidst Kristi egne ord:

Esajas 43: 2-5

Går du gennem vand, er jeg med dig,

      gennem floder, skyller de ikke sammen over dig;

      går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt,

      flammen brænder dig ikke.

       For jeg er Herren din Gud,

      Israels Hellige er din frelser.

      Jeg giver Egypten som løsepenge for dig,

      Nubien og Seba som betaling,

      for du er dyrebar i mine øjne,

      højt agtet, og jeg elsker dig.

      Jeg betaler for dig med mennesker,

      med folkeslag for dit liv.

     Frygt ikke, for jeg er med dig.

      Fra østen bringer jeg dine børn,

  fra vesten samler jeg dig;

Tanker for 2011

Følgende blev skrevet til menighedskalenderen 2011:


Biskoppens ord og tanker for 2011
”Vi elsker fordi han elskede os først” siger apostlen Johannes i sit andet brev.
Når vi virkelig kommer til en forståelse af Kristi forsonende offer, og når vi når til den simple erkendelse, at hans forsoning er en personlig gave, til dig og mig, så kan vi ikke andet end fyldes med næstekærlighed.
Vi kan ikke andet end elske, fordi han elskede os først.
”Derved skal folk kende, at i er mine disciple, at i har indbyrdes kærlighed.” siger Frelseren.
Lad alt hvad vi laver være gennemsyret af næstekærligheden, lad os tale til hinanden med kærlighed, respekt og mildhed, både i vore hjem, i kirken og til alle vore lederskabs og planlægningsmøder.
Den døende Napoleon sagde, da han sad som krigsfange på øen St. Helena: ”Jeg har grundlagt et rige på magt, og det er gået til grunde, men Jesus har grundlagt et rige på kærlighed, derfor skal det bestå i al evighed.”
Lad os hjælpe vor Frelser med at lette byrder, hele hjerter og tørre tårer bort.
Hvis vore hjerter er åbne, og vor hænder er villige, vil vi aldrig mangle muligheder for at udøve næstekærlige gerninger.
Må den store kærlighed, der vitterlig er til stede i rigt mål i menigheden, fortsat udvikles og vokse i 2011.


Kærlig hilsen


Keith V. Held
Biskop Odense 1. menighed

Johannes kapitel 13 vers 4 og 5



Ændre spørgsmålene i dine bønner og det kan ændre dit liv.

Tanke givet til gudtjenesten (nadvermødet) i Odense.

Jeg vil gerne benytte lejligheden dele et lille åndeligt budskab om bøn.

Jeg læste en overskrift for nylig der fangede min nysgerrighed og som jeg har tænkt en del over, den lød:
"Ændre spørgsmålene i dine bønner og det kan ændre dit liv."

ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum sagde i en tale under overskriften  »Stol på Herren«.
»Netop som alt synes at gå godt, dukker udfordringer ofte op i hobetal på én gang.
Han sagde, at spørgsmål såsom »Hvorfor skal det overgå mig?« eller »Hvorfor skal jeg lide sådan nu?« fører os ind i blindgyder.
I stedet foreslår ældste Scott, at vi stiller spørgsmål som:
»Hvad skal jeg lære af denne oplevelse?« »Hvem skal jeg hjælpe?« og »Hvordan kan jeg huske mine mange velsignelser i svære tider?«

Ældste Bednar fra de tolv apostles kvorum som talte i kirken på Maglegårds Alle i forrige uge kom også med et eksempel. Hvis du er syg, sagde han, så istedet for blot at bede Gud tage sygdommen væk, kan du måske spørge hvordan du kan vokse, lære og udvikle dig i situationen.

Jeg læste også historien om en far hvis søn var på afveje. Faren tryglede Gud om at give ham kraft til at ændre sin søn og få ham tilbage på den rette sti.
Engang da han bad, hørte denne far en klar stemme i sit sind som sagde. "Nej det er ikke min måde, jeg giver dig ikke den kraft, din søn ved hvad der er det rigtige, og han vil lære af sine forkerte valg."  og det gik op for faren, at han bad om at fratage sin søn hans handlefrihed, noget som Gud ikke engang gjorde ved nogen som helst af sine børn her på jorden.
I stedet begyndte han at bede om, at han måtte være et godt eksempel for sin søn, for det der var sandt og godt, og bad om evnen til at vise sin søn, hvor meget han elskede ham.

Gordon B. Hinckley talte også om at ændre vore bønner og det var mht missionærarbejde, han sagde:
"Det vil være en stor dag, når vore medlemmer ikke blot beder for missionærerne over hele verden, men beder om hvordan de selv kan hjælpe missionærerne der tjener i deres eget område."

Der er en dame der fortalte, at når hun føler sig fastlåst og at hun ikke kommer nogen vegne. Så spørger hun tit Gud i sine bønner: Kære Gud stiller jeg de rigtige spørgsmål?? Hvis ikke, så velsign mig med forståelse og klarsyn, så jeg kan stille de rigtige spørgsmål.

Jeg vil gerne slutte med et par små bønnecitater som har gjort indtryk på mig:

"Den der rejser sig fra sin bøn som et bedre menneske, hans bøn er besvaret."

og så en af Søren Kirkegaard:
 
"Bønner ændrer ikke Gud, men det ændrer ham der beder."

I Jesu Kristi navn
Amen

Føler Gud vores smerte? Læs en mormons svar her: 

http://mormonkirken.dk/288/f%C3%B8ler-gud-vores-smerte

Brev fra missionær ældste JJ Simonsen

Jens-Jacob Simonsen ude som missionær for Mormonkirken (hvis korrekte navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige), Jens-Jacob er fra Grønland og er rejst på mission i 2 år udsendt fra Odense menighed. Han tjener i Utah i USA blandt den spansktalende del af befolkningen.

Her er et brev han sendte til menigheden dateret d. 18 aug. 2011.

Læs mere om hvad en mormonmissionær laver her:
http://emil-in-greece.blogspot.com/2011/07/hvad-laver-en-missionr-lidt-generel.html

Kære menighed.

Jeg har endelig sat tid af til at skrive til jer, for at vise min taknemlighed for jer.

Jeg tjener lige for tiden i Logan Utah i Cache Valley i det Nordlige Utah. Jeg elsker mit område, vi har en stor gren (menighed), som har flere medlemmer der kommer hver søndag end i vores menighed i Odense hos jer, og der er rigtig mange som er villige til at hjælpe os i missionærarbejdet. De fleste er omvendte til kirken, og kender alt for godt, hvordan det føles ikke at have det her vidunderlige evangelium.
Min mission betyder alt for mig! Jeg lærer en hel masse ting, som jeg aldrig havde drømt om, - finder nye talenter som vor Himmelske Fader har givet mig, for at velsigne Hans sønner og døtre. Jeg er så taknemlig for denne mulighed som Han har givet mig, jeg er så taknemlig for at have jer til at støtte mig og give mig styrke! Jeg er meget taknemlig for jeres bønner, som jeg føler hvert eneste dag, som er grunden til, at jeg er meget taknemlig for min Himmelske Fader.
Jeg har aldrig før mødt så mange, som har været forberedt af Herren, som venter på svar på deres bønner, og som haft et spørgsmål i hjertet, der har givet plads til at et frø kunne sås i hjertet, som gror og bærer frugt, og giver dem mulighed for selvstændigt at lære ved tro og lære fra ånden.

Jeg har fået mulighed for at træne (oplære) 2 nye missionærer, en fra Lima i Peru i Sydamerika og en fra Maryland USA (30 min fra Washington DC).
Jeg har følt åndenundervise og bære vidnesbyrd igennem mig og derved undervise mig selv og dem omkring mig. Jeg har haft mulighed for at blive undervist af General Autoriteter (ledende kirkeledere) og høre deres vidnesbyrd. Jeg har haft mulighed for at ændre folks syn på livet, og på samme tid har det ændret mit, og jeg oplever det hver dag.
Jeg elsker jer rigtig meget og min kærlighed vokser dagligt for dette vidunderlige værk.
Jeg håber i stadig husker at sige jeres bønner, holde familie hjemmeaftener, læser jeres skrifter og holder Herrens befalinger, for jeg ved af hele mit hjerte, der er intet vigtigere end at have Ånden med os. Undervis jeres børn og børnebørn i at genkende Ånden, som vi føler når vi gør hvad vor Himmelske Fader ønsker vi skal gøre, - når vi går til kirken, når vi siger vores bønner, når vi holder hans befalinger, når vi læser skrifterne, føler vi Ånden! Undervis dem i at blive spirituelt selvstændige. Istedet for at give dem svaret, så hvis dem hvor de kan finde svar, (i skrifterne, i bøn, i kirken,).

Jeg elsker jer og glæder mig til at se jer igen, og dele med jer alle de vidunderlige ting Gud har at vise.
Tusinde tak for jeres breve og bønner!
Håber i har det godt!

Med venlig hilsen

Ældste Jens-Jacob Simonsen.

PS: Jeg elsker denne digt.
"Gud giv mig ydmyghed til at acceptere de ting som jeg ikke kan ændre.
 Mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at kende forskellen mellem disse to ting"

--------------------

Vælger en missionærer selv hvor de vil hen på mission? 
Læs svaret her: http://mormonkirken.dk/896/vaelger-mormonmissionaerer-selv-hvor-de-vil-pa-mission