Om at bygge bro og om udholdenhed.

Tale givet af Emil for ca. 5-6 år siden. Da han var 13-14 år. Jeg hjalp ham med at lave den.
-------------------------------------------------------------------------------------------------

I 1883 var der en ingeniør, der fik den ide at bygge en stor bro mellem New York og Long Island.
Alle eksperter i brobygning sagde, at han var tosset, og at det ikke kunne lade sig gøre.

Efter en tid fik han overbevist sin søn, som også var ingeniør om, at det godt kunne lade sig gøre, - og de hyrede mandskab og begyndte at bygge.
Men efter nogle få måneder skete der en tragisk ulykke, og faren blev dræbt, og sønnen blev lam og kunne hverken tale eller bevæge sig.

"Vi sagde det jo." sagde kritikerne,
"Skøre mænd med skøre drømme." sagde de også.

Projektet gik i stå, for det var kun de 2 ingeniører der havde en ide om hvordan den skulle bygges.
Men den lamme søn opgav ikke drømmen.
Han kunne bevæge sin ene finger, og ved at bevæge fingeren og morse på sin hustrus arm, lærte hustruen og ham at kommunikere med hinanden.

Igennem denne morsning, kunne han kommunikere og sende sine beskeder og instruktioner til broarbejderne.

I 13 år oversatte hans hustru hans budskaber, og broen blev bygget, og Brooklyn Bridge står der den dag idag, og er et symbol på en mands drøm og udholdenhed, - og en hustrus tålmodighed og kærlighed.

Har vi også drømmen og udholdenheden?
For vi bygger også hver især en bro i vores liv, - en bro der går herfra og tilbage til vor Himmelske Fader, - og vi får også hjælp og instruktioner fra vor Gud, der mest af alt ønsker, at vi skal nå frem.

Nogle gange kan det synes svært, og vi kan have lyst til at opgive håbet.

Der var engang en mand, der mødte en vismand på sin vej.
Han spurgte vismanden, hvad vej han skulle gå for at finde lykken.
Vismanden pegede, og manden for afsted.
Kort efter lød der et gevaldigt bump, og manden kom forslået tilbage.
"Hvad vej var det du sagde jeg skulle, spurgte manden igen.
Vismanden pegede i den samme retning, og manden for afsted igen.
Igen lød der et bump, og manden kom forslået og blodig tilbage.
"Hvorfor sender du mig hele tiden den vej!!" skreg han ad vismanden.
"Jeg slår mig jo og kommer til skade! Vil du ikke have at jeg finder lykken!??"
"Joh!" svarede den kloge mand, "Men lykken er lige på den anden side af bumpet."

Lad os være udholdende, for selv om det kan synes svært, - er det det hele værd,
og målet trodser enhver beskrivelse.

Der vil blive stillet hindringer i vejen for os.
Der er en der ikke ønsker det skal lykkes for os.
En der gerne vil bilde os ind at vi ikke kan klare det, at vi ikke er noget værd.

Jeg har en nystrøget tusindkroneseddel her.
Vil du gerne have den, hvis nogen gav dig den?
Nu krøller jeg den. Vil du stadig gerne have den??
Nu træder jeg på den. Vil du stadig gerne have den???

Selv om vi nogen gange kvajer os, og kan føle os krøllet og snavset, så er vi som denne pengeseddel. Vi har ikke mistet vores værdig.
For Gud mister vi aldrig vores værdig, og han vil altid tage imod os med åbne arme.

I Jesu Kristi navn

Amen