mandag den 3. januar 2011

Sofie 14 år holdt denne tale ved nadvermødet (gudstjenesten), jeg hjalp hende med at lave den.

Gordon B. Hinckley sagde engang:
Livet er som en gammeldags togrejse med damplokomotiv.
Forsinkelser, sidespor, røg, støv, os, slagger og rystelser,
kun lejlighedsvis afbrudt af smukke udsigter og gode hastigheder. 
Tricket er at takke Herren fordi du fik lov at køre med.

Skrifterne og frelsesplanen fortæller os, at livet er en prøvestand og at vi vil møde prøvelser, sorger og udfordringer.
Men med Guds hjælp kan vi få noget godt ud af selv de dårlige oplevelser.
Det kan lidt blive som en østers, der generes af et sandkorn eller noget andet skidt, og istedet belægger det med perlemor og danner den smukkeste perle.
Ud af både de hårde og de gode ting i livet kan vi danne perler.

Hårdt arbejde gør dig stærkere.
Fejltagelser kan gøre dig klogere.
Opfinderen Thomas Edison og hans assistenter prøvede over 2000 forskellige forsøg med materialer af forskellig slags, for at prøve at finde frem til det der kunne få en glødelampe til at lyse.
En af hans assistenter blev vildt frustreret og sagde: Det er en fiasko, vi kommer ingen vegne, vi har 2000 mislykkede forsøg nu.
"Tvært imod," sagde Edison. "Vi er nået rigtig langt, vi har nu en liste med 2000 ting vi ved ikke virker."
Og videre:
Sorg gør dig menneskelig.
Venlighed gør dig smuk.
Det er blevet sagt: at et smukt ungt menneske er en naturens tilfældighed.
Mens et smukt ældre menneske, er et kunstværk fremstillet af tiden og livets erfaringer.
og videre:
som der står skrevet i Lære og Pagter 122,  sagt til Joseph Smith i en svær stund:
"du skal vide, min søn, at alt dette skal give dig erfaring og tjene dig til bedste."

Alle ens personlige prøvelser lagt sammen, kan give os Guddommelighedens perle.

Det var lidt tanker om prøvelser og udfordringer.

Nu vil jeg gerne fortælle en lille lignelse om at møde livet med glæde og taknemlighed.
Der var engang et hus med en berømt sal med tusind spejle.
En lille hund havde hørt om spejlsalen og besluttede sig til at besøge den.
Med smil på læben og logrende hale gik den op ad trappen og ind i spejlsalen, - der så den tusind glade logrende hunde, - og da den hoppede rundt i begejstring over at møde de mange hunde, gengældte de dens glade hilsen.
"Sikke et dejligt sted" tænkte den da den gik, "her vil jeg komme igen."
En anden sur lille hund havde også hørt om spejlsalen.
Den luntede op af trapperne og blev mødt af 1000 sure hunde.
Den knurrede ad dem og 1000 sure hunde knurrede tilbage.
Den løb ned og trapperne og tænkte: "Sikke et ubehageligt sted, - her vil jeg aldrig sætte mine poter igen".


Lad os få det bedste ud af livet, - og give Gud det bedste vi kan.

Som moder Teressa fra Calcutta engang sagde:
"Kan du ikke gøre store ting, så gør små ting, men gør dem med stor kærlighed."
og det var hun et stort eksempel på, da hun tog sig af de fattige, syge og døende i Calcuttas slum.

i Jesu Kristi navn
Amen.

1 kommentar: