Tale fra Anette og Jans bryllup.

Hjertelig tillykke med jeres ægteskab Anette og Jan.

Der var engang en præst der i sin bryllupsprædiken sagde:
Det var ikke fordi han gik ind for arrangerede ægteskaber som sådan,
men han havde bemærket, at 50 % af de ikke arrangerede ægteskaber endte i skilsmisse.
Ulempen ved at de arrangerede ægteskaber var gået af mode, var at mange aldrig lærte, at kærlighed også er en beslutning, og ikke bare et hændeligt uheld kaldet forelskelse.

Der er skrevet og sunget rigtig mange sange om kærligheden, eller som de synger på Engelsk: "Falling in love"
eller direkte oversat til dansk ville man sige: "at falde ind i kærligheden".
Nu har man så fundet på en ny formulering, som hedder: "falling out of love", eller på dansk; "at falde ud af kærligheden".
Så kærligheden lyder lidt som et uheld, eller en tilfældighed.
Man går ned af gaden, og pludselig snubler man og bliver forelsket.
Eller man går hånd i hånd med sin ægtefælle, og pludselig snubler man og falder ud af kærligheden og er skilsmisse klar.
I filmen: "Fire brylluper og en begravelse", er der en der fortæller, at han har været forelsket hele livet, men bare aldrig i den samme. Han falder ind og ud af kærligheden.

Men i Anette og Jan, har idag med jeres vielse sagt, at i tror på at kærligheden ikke bare er noget man snubler ind og ud af, - men at det også er noget man beslutter sig til.
I har idag vidnet om, at i vil holde jer til hinanden og ingen anden, og elske, ære og værne om hinanden, så længe i begge lever, og i har givet hinanden ring som symbol på den beslutning.

Der er en sang om kærligheden af Bette Midler.
En af linierne lyder: "some say love is like a river",   "nogle siger kærligheden er som en flod".
Det er en god beskrivelse.
En flod er nogle steder bred og vandet flyder stille,
andre steder er den vild og fossende, og båden kastes fra side til side og er ved at kæntre.
Sådan er det også med ægteskabet.
Den har også sine op og nedture, men med ægteskabspagten siger i, at i vil blive ombord også når båden vipper, og at i vil styre båden ind i stille vande igen.

Jeg kendte engang en, der havde det utrolig hårdt med, at hans partner kom sukker på cornflaksene før mælken. Han gik og blev så rasende indeni. Den oplagte ting for dem at gøre i disse tider, ville måske være at gå i parterapi. Så de kunne lære at kommunikere deres følelser på en åben og positiv måde. Så kunne han forklare sine følelser omkring sukkeret, og så kunne de indgå en eller anden form for kompromis.

Undersøgelser i USA viser dog, at lykkelige ægtepar ikke nødvendigvis er eksperter i kommunikation, konfliktløsning og kompromisser. De gør derimod noget helt andet. De accepterer og bærer over med hinandens forskelligheder og særheder. De lever med og ser bort fra de små irriterende ting ved ægtefællen, for nogle ting kan man bare ikke lave om på, - og så er de søde og opmærksomme overfor hinanden, og de taler positivt til hinanden.

Professoren der lavede undersøgelsen konkluderer:
Et langt og lykkeligt ægteskab handler om at lære din partner at kende, at være støttende og opmuntrende, og for hvert negativt ting du gør, skal du gøre mindst 5 positive ting, for at opveje det.

Må Gud velsigne jer og jeres ægteskab, og velsigne jer med visdommen, tålmodigheden, kammeratskabet og kærligheden, til at ægteskabet må blive langt og lykkeligt.

I Jesu Kristi navn
Amen

Tale fra Ann-Alicia og Oles bryllup.

Hjertelig tillykke til jer.
Et bryllup må være noget af det mest opløftende og livsbekræftende der findes.

Af alle de forhold der eksisterer mellem mennesker.
Forældre - barn
bror og søster
nabo til nabo
ven til ven

er der ingen der har fået samme guddommelige opmærksomhed
som forholdet mellem mand og kvinde.

Fra de hellige skrifters aller tidligste begyndelse, velsigner Gud forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet.

Kærligheden i ægteskabet består af to dele.
Den ene del, er det der gør svimmel, får pulsen til at stige og giver sommerfugle i maven.
Det tager pusten fra en, og gør en let som en fjer.
Det er vævet af drømme og romantik, og har en duft af eventyr.
Det er forelskelsen, bryllup, hvedebrødsdage og det at starte en ny tilværelse, som to i stedet for en.
Det kan lignes med, at stå på en overdådig og smuk blomster eng, fyldt med de smukkeste blomster og sommerfugle. Det er fyldt af følelser og sanseindtryk, og er der skyer på himlen, er de lyserøde.

Den anden del af kærligheden, illustreres fint i en scene fra stykket: "Spillemand på en tagryg."
Det er fortællingen om den russiske jøde Tevya fra begyndelsen af forrige århundrede.
Det er en tid med oprør og ændringer, specielt i Rusland, kommunisterne var kommet til magten, og de jødiske traditioner var under ændring. F.eks var det ikke mere forældrene der arrangerede ægteskaberne, de unge var begyndt at gifte sig af kærlighed, og blandt disse var Tevya´s egne døtre.

Midt i denne omvæltning, henvender Tevya sig til sin hustru og siger til hende:

"Golda!- det er en ny verden, - en ny verden."

og fascineret af, at hans døtre gifter sig af kærlighed, spørger han:

"Golda, elsker du mig?"

"Hvad gør jeg?"   spørger Golda forbavset.

"Elsker du mig?"  gentager han.

"Elsker jeg dig?  Vore døtre skal giftes, og der er oprør i landet. Jeg tror du er bragt ud af fatning. Gå indenfor og læg dig. Måske har du vrøvl med fordøjelsen."

"Nej Golda."  gentager han.  "Jeg stiller dig et spørgsmål.  Elsker du mig? Min far og mor sagde, at vi ville lære at elske hinanden, og nu spørger jeg dig Golda.  Elsker du mig?"

"Jeg er din hustru."

"Det ved jeg, - men elsker du mig?"

"Elsker jeg ham? i 25 år har jeg levet med ham, kæmpet med ham, sultet med ham. I 25 år har jeg delt seng med ham, hvis det ikke er kærlighed, hvad er så?"

"Så du elsker mig?"

"Det gør jeg vel."

"Jeg tror også, jeg elsker dig. Ikke at det ændrer noget, men efter 25 år er det rart at vide det."

Denne anden del af kærligheden, er noget der vokser af loyalitet, omsorg, venskab og samarbejde.
Det vokser af at opleve sorger og glæder sammen.
Det kommer af fælles oplevelser og erfaringer.
Det kommer af at bede sammen, og sammen søge guddommelig vejledning i ægteskabet.

Når blomster engen bliver lidt mindre overdådig.
Når skyerne på himlen i dagligdagens stress og jag, ændrer sig fra lyserøde til hvide og nogle gange grå,
så vil kærlighedens anden del, med jeres hjælp og indsats, vokse sig stor og stærk.
Det vil være som et egetræ, der spirer og vokser midt i blomsterengen, og som i løbet af livet vil vokse sig så stor og mægtig, at det vil nå himlen.

Kærlighedens første del har bragt jer sammen, og bragt jer her i dag.
Men det er kærlighedens anden del, der vil holde jer sammen og bevare jeres ægteskab.

Må Gud velsigne jeres ægteskab og fremtid sammen.

I Jesu Kristi navn
Amen


andre bryllups taler:

Julie og Brynjars bryllup:  
http://mormon-taler.blogspot.com/2011/01/tale-fra-julie-og-brynjars-bryllup.html

Magrethe og Kims bryllup:
http://mormon-taler.blogspot.com/2011/01/kort-tale-fra-magrethe-og-kims-bryllup.html

Anette og Jans bryllup
http://mormon-taler.blogspot.com/2011/01/tale-fra-anette-og-jans-bryllup.html

Indvielsesbøn for Odense menigheds kirkebygning i 1953. Sagt af missionpræsident Markus Junius Sorensen.

Vor Fader, du som er i himlen, du som er giveren af alt godt og alle velsignelser til dit folk og skaberen af vor frelse. Det er med taknemmelighed i vore hjerter, at vi er kommet sammen ved denne højtidige lejlighed, i dette hus, som vi har bygget, for at det kan lægges til dit rige, som du har befalet os dit folk, at opbygge og genoprette her på jorden.

Du har sagt, "Se et vidunderligt værk skal komme frem blandt menneskenes børn", hvad der betyder at Jesu Kristi evangelium skal blive organiseret og prædikes til alle nationer. Til dette formål har vi bygget dette hus.
Og nu, hvor Fader i himlen, beder vi dig hjælpe os dit folk, med din nåde og inspiration, at vort arbejde må gøres til din ære og modtages af dig. Må din Helligånd hvile på dit folk her og på dette hus, som vi nu indvier til dig, at det må blive helliggjort og blive helligt i dine øjne, og at din hellige indflydelse altid må være tilstede i dette hus.
Vi indvier grundvolden, murene, loftet, taget og alle dele, der hører dertil, til dig. Vi indvier møblerne og alt, hvad der findes i dette hus, til dig.
Vi beder dig, vor Fader i himlen, om at lade dine beskyttende engle tage vare på dette hus, at alt hvad der bliver udført, må være ledet af din Helligånd på en sådan måde, at alle, som går ind i dette hus, må føle og anderkende, at det er dit og et helligt sted.
Vil du inspirere dem, der skal undervise i dette hus, at de kan lære visdoms og sandheds ord fra skriften, således som de er åbenbaret fra dig, at ingen falske lærdomme skal læres i dette hus.
Vor Fader, vil du velsigne alle, som går herind, at ingen må gå herind med dårlige tanker og følelser i deres hjerte, men at alt må udføres til dit navns ære og til frelse for dine børn.
Vor Fader i himlen, må dine tjenere, som går ud fra dette hus, være iklædt kraft fra det høje og, idet de bære dit hellige præstedømme, forkynde dit evangelium for folket og bringe mange sjæle til dig.
Må de helliges vidnesbyrd blive gjort stærkere ved, at de studerer og dyrker dig herinde.
Vi beder dig, vor Fader i himlen, at bevare og beskytte hver eneste del af denne bygning fra de ødelæggende elementer. At ingen af dem vil have nogen ødelæggende virkning på nogen del af denne bygning, men at den må blive ved med at være stærk og stå igennem alle slægtled indtil Kristus, din Søn, skal komme for at herske og regere på jorden.
Vor Fader i himlen, vi er dig taknemmelige, fordi du har blødgjort den danske nations myndigheder så meget, at de har tilladt os at bygge dette hus og givet os frihed til at prædike dit evangelium for det danske folk overalt i Danmark.
Vi er taknemmelige for for den venlige holdning, som folket i dette gode land har vist overfor dine tjenere og tjenerinder.
Der er tusinder af retfærdige sjæle, som har fået kundskab om dit evangelium og er blevet bragt ind i kirken, og vi føler, der er meget af Israels blod her i Danmark, som skal indsamles.
Vor Fader i himlen, vi beder dig modtage og hellige dette hus og alt det, der hører der til, og alle ordene i denne bøn er til din herlighed og ære, og i kraft af det melkisedekske præstedømmes myndighed, som vi bærer, og i din Søns Jesu Kristi navn. Amen.

Hvem har pakket din faldskærm?? tale holdt af Sofie

Denne lille tale holdt Sofie i kirken for nogle år siden.

Jeg tror hun var 11 år.

Nogle gange glemmer vi at sige tak, eller at hilse, eller sige en kompliment, eller lykønske nogen når der sker noget godt for dem.

Nogle gange glemmer vi dem der har gjort noget vigtigt for os.

Eller måske opdager vi slet ikke det de har gjort.

Charles Plum var jetpilot i Vietnam.

Efter 75 fly missioner blev han skudt ned af en jord til luft missil.

Han kom ud af flyet og blev reddet af sin faldskærm, men blev taget til fange af fjenden.

I 6 år var han i fangenskab, men han overlevede og holder nu foredrag om sit fangenskab, og hvad han lærte der.

En dag sad Plum på restaurant med sin hustru.

Pludselig kommer der en mand hen til ham og siger:   "Du hedder Plum og du fløj jetfly i Vietnam fra hangarskibet Kitty Hawks, og du blev skudt ned".

"Hvor ved du det fra?" spurgte Plum.

"Ser du!" svarede manden,  "Det var mig der pakkede din faldskærm."

Plum bliver overvældet af overraskelse og taknemlighed, og den fremmede griber hans hånd og siger:

"Jeg er glad for at den virkede!"

Plum kunne ikke sove den nat. Han blev ved med at tænke på manden, og hvordan han mon havde set ud dengang i uniform.

Han tænkte på, hvor mange gange han mon havde set ham på hangarskibet uden at hilse eller sige godmorgen. For Plum var jo pilot, og den fremmede var kun sømand.

Plum tænkte også på, hvor mange timer sømanden havde siddet og tjekket, repareret og foldet faldskærme. Hvor mange gange manden havde siddet med nogens skæbne i sine hænder.

Plum spørger nu tilhørerne ved sine foredrag: "Hvem pakker din faldskærm? Hvem giver dig hvad du har brug for, for at klare dig gennem dagen og tilværelsen?"

Lad os være taknemlige for, og huske at sige tak til vores familie, vore venner, vore lærere, for Helligåndens vejledning, og for en kærlig Gud i himlen.

I Jesu Kristi navn

Amen

Sommerfuglen, prøvelser og tro.

Følgende blev brugt som den korte tale til nadvermødet (gudstjenesten) for et par år siden-- en del af ordene og formuleringerne, er nogle som jeg har læst, og som jeg har taget til mig, fordi de tiltalte mig.

----------------------------------------------------------------------

Der var engang en mand der fandt en sommerfugle puppe og tog den med hjem.
En dag gik der hul på puppen, og manden sad betaget og kikkede på, da sommerfuglen oksede og kæmpede for at komme ud af puppen.
Men manden var en sød og rar mand, så da han kikket på kampen i et par timer, greb han en saks og klippede i puppens skal, så sommerfuglen med lethed kunne komme ud.
Men sommerfuglen kom ud med oppustet krop, og krøllede og forkrøblede vinger.
Manden viste nemlig ikke, at sommerfuglens kamp ud af puppen, er det der presser blod ud i vingerne, så vingerne folder sig ud, og sommerfuglen kan flyve.
Så sommerfuglen kom aldrig til at flyve.

Uden prøvelser, besværligheder og udfordringer i livet, ville vi ligesom sommerfuglen få forkrøblede vinger.

Hvis Gud gjorde alt nemt for os, ville vi forpasse livets store formål med at udvikle os, og igennem vor udvikling opnå større visdom, kundskab, tålmodighed, empati og mange andre guddommelige egenskaber.

Og uden at vore besværligheder tages fra os, har vi brug for troen til at bære os igennem.

Der var engang en der gav følgende definition på tro:
"Tro er at have fred med den tanke, at vi er på vej, og vejen er usikker og kroget, og vi ved ikke, hvad der gemmer sig af lykke eller ulykke rundt om det næste hjørne. Men troen er også at vide, at vejen fører til Gud og det evige liv."

Udfordringer er der mange af.
Mange af dem skaber vi selv.
Vi bliver ikke fejlfrie af at være blevet døbt, eller fordi vi prøver at leve med evangeliet som ledestjerne.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er vi alle sammen mennesker, som kan tage fejl og tage forkerte beslutninger og valg, og dermed skade både os selv og andre.
Sådan er det at være menneske. Man kan have den bedste mening og vilje og alligevel komme galt afsted.

Jeg læste en udtalelse af en kendt kunstner. Han siger: "Mit liv har beriget mig med en perlerække af pinlige episoder, som jeg er sikker på, at skæbnen har lagt ud, for at udrydde den misforståelse det ville være at tro, at jeg skulle være fuldkommen."

Men det dejlige ved evangeliet er, at uanset hvordan vi gebærder os, - så starter evangeliet altid forfra med os, og det starter med at Gud elsker os.
"Thi således elskede Gud verden, at han sendte sin søn, den enbårne, for at enhver der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv."
og Kristi forsoning gør, at er vi kommet på afveje, kan vi få hjælp til at finde tilbage igen,
og bønnen kan være vores energikilde, og der hvor vi kan hente motivationen på vor rejse gennem livet.
Det er så dejligt med bønnen, at vi kan føle vi får noget igen.
Selv om bekymringerne ikke tages fra os, kan vi få trøst, fred og den simple og ægte glæde ved at føle, at Gud er med os og ikke imod os her i livet.

I Jesu Kristi navn

Amen

Tale fra Julie og Brynjars bryllup.

Hjertelig tillykke med at i nu er mand og hustru.

I dag er en dag fyldt til overflod med ønsker, glæde, håb og drømme.
Jeg kan lide den overskrift i har givet dagen: "Eventyret bliver til virkelighed".
Det er en stor og intens dag.
Der er så mange drømme og løfter for fremtiden pakket ind i denne dag.

Til dagen hører også de 3 vigtige ord:
"Jeg elsker dig"
Det tager kun 3 sekunder at sige ordene.
Det vil nok tage jer et år at forklare hinanden hvad i mener med ordene.
Og det vil tage jer et helt liv at bevise at i mener det.

Jeg vil gerne dele med jer nogle citater fra nogle meget vise personer om kærligheden og forelskelsen. 
Det er udtalelser fra 1. og 2. klasses elever i USA der havde skoleopgave om emnet.

Som svar på spørgsmålet om hvorfor folk forelsker sig: 
Sagde Andrew: En af dem har fregner og møder så en anden med fregner.

Pigen Maj sagde: Ingen ved rigtig hvad der sker, men jeg har hørt, at det har noget med lugten at gøre, - det er derfor parfume og deoderant er så populært.

Manuel: Jeg tror du rammes af en pil eller sådan noget, men resten gør vist ikke så ondt.

Nogen skulle også svare på hvordan det er at blive forelsket:

Glenn: Hvis det at blive forelsket minder om at lære at stave, så ønsker jeg det ikke. Det tager for lang tid.

Bart: Det er som en lavine, hvor du skal løbe for livet.

Og på spørgsmålet om hvordan man får det til at vare ved:
Foreslår Dick: Brug det meste af din tid på at kysse og kramme istedet for at gå på arbejde.
David: Vær god til at kysse, så glemmer din hustru måske at du aldrig går ud med skraldet.
(skrev du den ned Brynjar?)

-------------------------------------------------------------
Efter disse gode råd, vil jeg også gerne komme med lidt råd:

Lad venskabet være fundamentet i jeres ægteskab.

Venskab er en væsentlig og vidunderlig del af kæresteriet og ægteskabet.
Et ægteskab der bygger på venskabet, vil sædvanligvis blive et vedvarende evigt venskab.
Intet er mere inspirerende end at se en ægtemand og hustru, der stille værdsætter og nyder hinandens venskab år efter år, mens de sammen oplever livets velsignelser og prøvelser.

En rapport udgivet fornylig, der bygger på 25 års forskning i ægteskab, skriver: "Det som hele ægteskabet tit står og falder med, er et enkelt begreb med vidtrækkende betydning: VENSKAB.

Der er et ordsprog der siger:
"En ven er en der ved alt om dig, og stadig holder af dig."

Og ingen vil komme til at kende jer, som i i årene fremover, vil komme til at kende hinanden.

Brug ikke tiden på at prøve at lave om på hinanden.
Men brug gerne tid på at lave om på og forbedre dig selv.
Ikke fordi du skal, - men fordi du vil.
Ikke for at blive elsket, - men fordi du er elsket.

En anden ægteskabsundersøgelse konkluderer.

Det er ikke de store indsatser og det hårde arbejde der gør et godt ægteskab.
Det er derimod de små ting i hverdagen der gør forskellen: Giv komplimenter, tal sammen, gør små tjenester, hold i hånd, læg mærke til hinanden.

Der er et ordsprog der siger: "Mange forsømmer den lille lykke, mens de venter på den store".

Hvis lykken i ægteskabet er som at plukke lækre jordbær, jager nogle hele livet efter et 40 kilos jordbær og finder den aldrig.
Andre plukker små jordbær i massevis, og ender med at have plukket hundredevis af kilo i løbet af deres ægteskab.

Jeg elsker digtet: "Den lille lykke", som for mig er et symbol på ægteskabelig lykke:

Lær mig de små skridts glæder 
Lær mig de små, små ord 
Vis at alt dog lever 
Og i det stille gror 

Lær mig den lille lykke 
Lær mig de stille smil 
Lær mig ikke at jage 
De mange og lange mil 

Alle de blå, blå drømme 
Alle de store ord 
Skønnest måske, er en lille blomst 
I vase på hverdagens bord. 

-------------------------------------

Jeg går bestemt ikke ind for arrangerede ægteskaber som vi hører om dem.
Misforstå mig ikke, men der er måske nogle ulemper ved, at det er gået af mode.

50% af ikke arrangerede ægteskaber ender i skilsmisse.

Der er ikke mange arrangerede ægteskaber i Danmark, - 
men jeg tror at jeres er et af dem,
- og det ved jeg at i også tror,
nemlig at Gud på forunderlig vis har ført jer i armene på hinanden. At han har været med til at arrangere jeres ægteskab.

Jeg tror at det giver en stærk dimension, at vide, at man ikke fandt hinanden ved en eller anden tilfældighed, - men blev udvalgt til kærligheden.

Ligesom han nu har ført jer sammen, så lad jeres tro på Gud fortsat være en stor og væsentlig del af jeres ægteskab sammen.

Jeg vil gerne citere fra familieproklamationen som kirken udgav i september 1995:

Og lade det være mit biskoppelige afsluttende råd til jer:

"Ægteskab mellem mand og kvinde er grundlæggende i Guds evige plan.

Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og familier bygges på og fastholdes ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser."

i Jesu Kristi navn 


Amen

Kort tale fra Magrethe og Kims bryllup.

Som medlem af kirken kan man blive gift i et af kirkens templer. Her udføres ægteskabet for "tid og evighed" og ikke "indtil døden jer skiller". Men kun de nærmeste, og kun medlemmer af kirken kan være med til en tempelvielse. Derfor vælger en del efter en tempelvielse, også at holde en "ring ceremoni" med talere/prædikener, salmer og en ring højtidlighed, som alt sammen minder meget om et bryllup, - på denne måde kan mange flere bl.a venner og familie, der ikke er mormoner være med.
Det var en sådan ring ceremoni at Magrethe og Kim holdt, og jeg var en af talerne:

---------------------------------------------------------------------------------------

Brudeparret bad også mig sige et par ord.

Men det skulle være kort understregede de begge to.

Så det vil jeg gøre.

I har valgt at knytte ægteskabets bånd.

Bånd har tit noget at gøre med at blive bundet, - og det er der mange der betragter som en skræmmende tanke.

I binder jer i ægteskabet.

I ofrer lidt af jeres frihed.

Men i gør det, fordi i håber at få noget andet og meget værdifuldt til gengæld:

Et andet menneskes selskab, venskab og troskab, så længe i lever og videre udi evighederne.

Jeres ægteskab er en pagt om et fremtidigt samliv,

og ved at i har sagt ja, har i givet hinanden tilsagn om støtte og bistand - under alle forhold - i jeres fremtidige tilværelse som ægtefolk.

Glæden ved at møde et andet menneske, som man lærer at sætte pris på og kommer til at holde af, er et af de største glæder vi mennesker kan opleve.

I står nu sammen foren et kæmpestort tomt hvidt lærred.

Det er jeres fremtidige liv sammen.

Den ene af jer har de blå og grønne farver.

Den anden har de røde og gule farver.

I kan nu vælge, at bruge år på at kæmpe indbyrdes, om maleriet skal være blåt og grønt, eller rødt og gult.

Eller i kan samarbejde, og bruge alle farverne til måske at male den smukkeste solopgang.

Husk!! Målet er ikke at tænke ens, men at tænke sammen.

Målet er ikke at lave om på hinanden, men at acceptere og støtte hinanden.

Jeg læste engang et interview med søster Hinckley, hustru til vor tidligere kirkeleder og profet Gordon B. Hinckley. Hun sagde, at hun elskede sin mand, fordi han havde ladet hende være sig selv, og givet hende luft til at gøre de ting hun ønskede.

Hele vort liv er i Guds hånd, og ægteskabet er en stor del af vore liv. Så tag Gud og hans råd og velsignelser med i ægteskabet.

Man kan altid købe en ny bil, eller en ny vaskemaskine hvis den gamle ikke fungerer.

Men ægteskabet skal helst fungere.

Paulus skrev i det nye testamente om kærligheden, som noget man tager på som en kåbe.

Det er et godt billede.

En kåbe tages uden på alt det andet.

Kærligheden dækker det hele, holder sammen på det hele.

Paulus siger:

"Som Guds udvalgte og elskede skal i iføre jer inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed, overbærenhed og tilgivelse.

Men over alt dette skal i iføre jer kærligheden".

Må jeres lyse og solfyldte dage være mange, og de mørke og stormfulde få.

Og må Gud velsigne jeres ægteskab.

I Jesu Kristi navn.

Amen

Mormon vigtigheder (o:

Vi havde et menigheds arrangement med forskellig underholdning. Jeg blev bedt om at underholde også. Det gjorde jeg ved at fortælle lidt vigtigheder jeg havde fundet frem til. Her er et par af dem.
--------------------------------------------------------------------------------------

Nogle forskere i det gamle testamente ved kirkens universitet i Utah, var ved at prøve at regne sig frem til, hvor gammel Isak var, da Abraham tog ham op på bjerget for at ofre ham.
De konkluderede at han var mindst 6 år, for Isak kunne konkludere at der ingen offerdyr var, og han var i stand til at hjælpe med at samle brænde.
Og han var højst 12 år, - for havde han været ældre, havde han været teenager, og så havde det jo ikke været et offer.
---------------------------------------------------------------------------------------

En lille dreng kom hjem fra kirke og sagde til sin mor:
"Mor, vores primary lærer siger, at jeg har været støv engang og bliver til støv igen".
"Det er rigtig min søn. Af støv er du kommen og til støv skal du igen blive."
Drengen spekulerede lidt over det og gik igen.

Et par dage senere legede drengen på sit værelse og tabte en legoklods ind under sengen.
Da han kravlede ind efter den, så han en bunke støv under sengen.
Han løb ind til sin mor og råbte:
"Mor! mor! der er nogen under sengen, og jeg ved ikke om han er ved at komme eller gå."

-----------------------------------------------------------------------------------------

J. Golden Kimball der var apostel for kirken i nittenhundrede og tyverne, var engang ved at vise en gruppe europæiske turister rundt i Salt Lake City.
Han viste dem den ene flotte bygning after den anden, og hver gang spurgte en af turisterne, hvor lang tid det havde taget at bygge den, - og når Kimball svarede, sagde turisten hver gang: "Det kan vi bygge på det halve tid i Europa.", og Kimball blev til sidst noget irriteret over det.
Da de så kom forbi Salt Lake templet, spurgte turisten: "Hvad er det så for en bygning???".
Kimball kikkede forbavset på bygningen. "Pokkers om jeg ved det!" udbrød han. "Den var der ikke igår!"

(Det tog 40 år at bygge Salt Lake templet)

-------------------------------------------------------------------------------------------

Vi har i biskoprådet besluttet at søndag skal være en 100% tilstedeværelses søndag. Så vi har taget følgende initiativer for, at ingen skal have en undskyldning for ikke at komme:

Der vil være puder til dem der siger, at søndag er den eneste dag de kan sove længe.

Der vil være lænestole til dem der synes, stolene er for ubekvemme.

Der vil være øjendråber til dem, der har set TV hele natten.

Der vil være stålhjelme til dem, der mener at himlen vil falde ned den dag, de kommer i kirke.

Der er tæpper til dem der synes kirken er for kold.

Vifter til dem der synes, der er for varmt.

Små tavler med hvidt kridt til dem, der vil tælle hvor mange hyklere de synes der er til stede.

Familien kommer også, for dem der siger, de ikke kan komme fordi de får familiebesøg.

Der vil være et hjørne med græs og træer, til dem der siger, de søger Gud i naturen.

Der er hyret læger og sygeplejersker, til dem der har planer om, at være syg på søndag.

Forhallen vil være dekoreret med gran og påskekyllinger, for dem der kun kommer til Jul og Påske.

Der vil være høreapparater, til dem der ikke kan høre, og ørepropper til dem der ikke vil høre.

Håber vi ses på søndag

Om at bygge bro og om udholdenhed.

Tale givet af Emil for ca. 5-6 år siden. Da han var 13-14 år. Jeg hjalp ham med at lave den.
-------------------------------------------------------------------------------------------------

I 1883 var der en ingeniør, der fik den ide at bygge en stor bro mellem New York og Long Island.
Alle eksperter i brobygning sagde, at han var tosset, og at det ikke kunne lade sig gøre.

Efter en tid fik han overbevist sin søn, som også var ingeniør om, at det godt kunne lade sig gøre, - og de hyrede mandskab og begyndte at bygge.
Men efter nogle få måneder skete der en tragisk ulykke, og faren blev dræbt, og sønnen blev lam og kunne hverken tale eller bevæge sig.

"Vi sagde det jo." sagde kritikerne,
"Skøre mænd med skøre drømme." sagde de også.

Projektet gik i stå, for det var kun de 2 ingeniører der havde en ide om hvordan den skulle bygges.
Men den lamme søn opgav ikke drømmen.
Han kunne bevæge sin ene finger, og ved at bevæge fingeren og morse på sin hustrus arm, lærte hustruen og ham at kommunikere med hinanden.

Igennem denne morsning, kunne han kommunikere og sende sine beskeder og instruktioner til broarbejderne.

I 13 år oversatte hans hustru hans budskaber, og broen blev bygget, og Brooklyn Bridge står der den dag idag, og er et symbol på en mands drøm og udholdenhed, - og en hustrus tålmodighed og kærlighed.

Har vi også drømmen og udholdenheden?
For vi bygger også hver især en bro i vores liv, - en bro der går herfra og tilbage til vor Himmelske Fader, - og vi får også hjælp og instruktioner fra vor Gud, der mest af alt ønsker, at vi skal nå frem.

Nogle gange kan det synes svært, og vi kan have lyst til at opgive håbet.

Der var engang en mand, der mødte en vismand på sin vej.
Han spurgte vismanden, hvad vej han skulle gå for at finde lykken.
Vismanden pegede, og manden for afsted.
Kort efter lød der et gevaldigt bump, og manden kom forslået tilbage.
"Hvad vej var det du sagde jeg skulle, spurgte manden igen.
Vismanden pegede i den samme retning, og manden for afsted igen.
Igen lød der et bump, og manden kom forslået og blodig tilbage.
"Hvorfor sender du mig hele tiden den vej!!" skreg han ad vismanden.
"Jeg slår mig jo og kommer til skade! Vil du ikke have at jeg finder lykken!??"
"Joh!" svarede den kloge mand, "Men lykken er lige på den anden side af bumpet."

Lad os være udholdende, for selv om det kan synes svært, - er det det hele værd,
og målet trodser enhver beskrivelse.

Der vil blive stillet hindringer i vejen for os.
Der er en der ikke ønsker det skal lykkes for os.
En der gerne vil bilde os ind at vi ikke kan klare det, at vi ikke er noget værd.

Jeg har en nystrøget tusindkroneseddel her.
Vil du gerne have den, hvis nogen gav dig den?
Nu krøller jeg den. Vil du stadig gerne have den??
Nu træder jeg på den. Vil du stadig gerne have den???

Selv om vi nogen gange kvajer os, og kan føle os krøllet og snavset, så er vi som denne pengeseddel. Vi har ikke mistet vores værdig.
For Gud mister vi aldrig vores værdig, og han vil altid tage imod os med åbne arme.

I Jesu Kristi navn

Amen

Tale om taknemlighed ved Mads. (Han var vist 13 år da han gav den).

Jeg vil gerne tale lidt om taknemlighed idag.

Der er en amerikansk ordsprog der siger: at en utaknemlig mand er som et svin, der går under et træ og æder nødder, og aldrig kikker op for at se hvor nødderne kommer fra.

Den amerikanske Præsident Lincoln sagde i 1863.

Vi er har været modtagere af fremgang og himmelens største velsignelser. Vort land har haft fremgang og er vokset i rigdom, antal og magt. Vi har i mange år været velsignet af fred. Men vi har glemt Gud og hans nådige hånd der har givet os disse velsignelser. I vores opblæsthed, er vi begyndt at tro at det er på grund af vore egne evner og visdom at det er gået godt. Påvirket af denne succes er vi blevet for selvtilstrækkelige til at føle nødvendigheden af Guds forløsende og bevarende nåde, og for stolte til at bede til den Gud der skabte os.

Vi ser også historien igen og igen i Mormons bog.
Hvor folket glemmer Gud næsten hver gang at det går godt i landet.
Og måske er det også sket i mange lande i verden i dag.

Herren har lovet i Lære og Pagter, at dem der modtager alt med taknemlighed skal blive rigt velsignet.

Glæde og lykke kommer heller ikke af det vi måske kan opnå i fremtiden såsom, succes, ægteskab, velstand og mange andre ting.

Nej glæde og lykke kommer af taknemlighed for de ting man allerede har modtaget.

Den tidligere profet David O. McKay har sagt, at den person der finder et stille sted og lukker døren, for at trygle Gud om hjælp og vejledning. Skulle starte sin bøn med at udøse sin sjæl i tak til Gud for f.eks sit helbred, sine venner og kære, for evangeliet og for sit vidnesbyrd.
Ja lad vedkommende først tælle sine mange velsignelser og tælle dem en for en.

Og Henry Eyring fra det første præsidentskab har sagt, at når vi først begynder at tælle vore velsignelser, vil vi komme i tanke om flere og flere.

Apostlen Hales har også sagt: at på sin egen stille måde, har det at fornemme og udtrykke taknemlighed, sin hel egen rensende og helbredende virkning på sjæl og psyke. Taknemlighed bringer varme til både giver og modtager.

At udtrykke taknemlighed til Gud bringer også en indre ro og fred.

Taknemlighed er også den næringsrige muld at kærligheden gror i. Der er en sandfærdig fortælling om en mor, som syntes at hun havde så mange frustrationer med sine børn og med omgangstonen i hjemmet. Hun besluttede sig så til at udvikle og udtrykke taknemlighed for alle de små ting, og så så hvordan hele omgangstonen i hjemmet ændrede sig, og hvordan børnene lige fra de mindste og til teenage sønnen blomstrede op.

Og denne mor konkluderede: at taknemlighed er grobunden for næstekærligheden.

Præsident Kimball har sagt:
At måske den bedste måde at få øje på og blive taknemlig for vore velsignelser, er ved at føre en dagbog eller personlig optegnelse. På denne måde kan vi optegne vore velsignelser både for sig selv og kommende slægter.

Men det sted hvor vi måske burde have den største taknemlig, - er overfor vor Frelser og Forløser Jesus Kristus.  Fordi han i Getsemane, hvor han svedte blod fra hver pore, købte os fri fra syndes konsekvenser på betingelse af omvendelse.
Og fordi han på korset på Golgatha og igennem sin opstandelse, betingelsesløst købte os fri fra dødens bånd.

Så lad os hver især øve os i taknemlighed, og mærke den fred, ånd og næstekærlighed vi fyldes af, når vi har et taknemligt sind.

i Jesu Kristi navn

Amen

Tale jeg holdt ved min søde svigerinde Ann Marie Held´s begravelse (engelsk). Ann var gift med min bror Albert.

" Death eventually comes to all humankind. It comes to the aged as they walk on faltering feet. Its summons is heard by those who have scarsely reached medway in life´s journey, and often it hushes the laughter of little children. Death is the factor that no one can escape or deny.
Frequently death comes as an intruder. It is an enemy that suddenly appears in the midst of lifes feast, putting out its lights and gaiety. Death lays its heavy hand upon those dear to us, and at times leaves us baffled and wondering. In certain situations, as in great suffering and illness, death comes as an angel of mercy. But for most part, we think of it as an enemy of human happines."
These words have been spoken by the religious leader Thomas Monson.
And after these words he spoke of the hope and comfort that lays in the scriptures promises of the resurection.

I know that in this case death came as an unwelcome intruder to all close to Tostie. We lost a mother, a wife, a daughter, a sister, a mother in law, a friend, an inlaw.
Thrue my life I have heard many stories an anadocts, many of them humorous, about the day when we meet Sct. Peter at the pearly gates.
Well that might not be what we will encounter on the other side, - but if it was, - I am sure Sct. Peter will cry out, when he sees Ann Marie arriving: "Here comes a soul with a loving heart".
Two of the main characteristics that come to my mind, when I think of Tostie, is her loving heart and compasion, which I know that both humans and mammals have benefited greatly from.
The other feature is her great sense og humor. I for one really enjoyed hearing her, Albert and David joking each other, and their good natured teasing, which in my opinion they had perfected to artistic heights.

On many tombstones at many graveyards aruond the world, inscribed in the stones between the date of a persons birth and the date of the persons death, there is a little line called a dash. And what matters most of all, is the dash between those years.
Such a dash between the 30th of january 1953 and the 4th of january 2009, would represent all the time Tostie spent alive on earth. And now perhaps, only those who loved her, know what that little line is worth.
In this little line lies a childhood, the teenage years. Here lies her hopes and dreams, her mistakes and sorrows and her succeses and joys.

There is a saying that goes: "Many people walk in and out of our lives, but only some will leave footprints in our hearts. And in the before mentioned dash, are also the days when Ann Marie left footprints in the hearts of many here today, and in the hearts of many who could not be here today.

I know that these last several months, some circumstances and troubles, gave Tostie much frustration and grief in her daily life.
But I also have a strong conviction, that he who mends hearts, heals souls and wipe away tears, our Lord and redeemer Jesus Christ has received her, and that she is now, as the scriptures say: "encircled about eternally in the arms of his love."
I believe that the death of a loved one, is like seeing a ship sail off into the horizon, and among those watching the ship set out, one may say: "She is gone."
But on the other side of the horizon, on an other shore, stands an other group of people gazing into the horizon, and suddenly one may cry out: "There she comes."

Rest your head, my weary traveller.
This earthly journy is at end.
Say goodbye to those who`ll mourn you
acqauintance, family, friend.

Thoughts of you will bring us comfort
your in our hearts, you are not gone,
and in our time we´ll come to join you,
one last farewell and journey on.

God be with her till we meet again.
In the name of Jesus Christ
Amen.

Sofie 14 år holdt denne tale ved nadvermødet (gudstjenesten), jeg hjalp hende med at lave den.

Gordon B. Hinckley sagde engang:
Livet er som en gammeldags togrejse med damplokomotiv.
Forsinkelser, sidespor, røg, støv, os, slagger og rystelser,
kun lejlighedsvis afbrudt af smukke udsigter og gode hastigheder. 
Tricket er at takke Herren fordi du fik lov at køre med.

Skrifterne og frelsesplanen fortæller os, at livet er en prøvestand og at vi vil møde prøvelser, sorger og udfordringer.
Men med Guds hjælp kan vi få noget godt ud af selv de dårlige oplevelser.
Det kan lidt blive som en østers, der generes af et sandkorn eller noget andet skidt, og istedet belægger det med perlemor og danner den smukkeste perle.
Ud af både de hårde og de gode ting i livet kan vi danne perler.

Hårdt arbejde gør dig stærkere.
Fejltagelser kan gøre dig klogere.
Opfinderen Thomas Edison og hans assistenter prøvede over 2000 forskellige forsøg med materialer af forskellig slags, for at prøve at finde frem til det der kunne få en glødelampe til at lyse.
En af hans assistenter blev vildt frustreret og sagde: Det er en fiasko, vi kommer ingen vegne, vi har 2000 mislykkede forsøg nu.
"Tvært imod," sagde Edison. "Vi er nået rigtig langt, vi har nu en liste med 2000 ting vi ved ikke virker."
Og videre:
Sorg gør dig menneskelig.
Venlighed gør dig smuk.
Det er blevet sagt: at et smukt ungt menneske er en naturens tilfældighed.
Mens et smukt ældre menneske, er et kunstværk fremstillet af tiden og livets erfaringer.
og videre:
som der står skrevet i Lære og Pagter 122,  sagt til Joseph Smith i en svær stund:
"du skal vide, min søn, at alt dette skal give dig erfaring og tjene dig til bedste."

Alle ens personlige prøvelser lagt sammen, kan give os Guddommelighedens perle.

Det var lidt tanker om prøvelser og udfordringer.

Nu vil jeg gerne fortælle en lille lignelse om at møde livet med glæde og taknemlighed.
Der var engang et hus med en berømt sal med tusind spejle.
En lille hund havde hørt om spejlsalen og besluttede sig til at besøge den.
Med smil på læben og logrende hale gik den op ad trappen og ind i spejlsalen, - der så den tusind glade logrende hunde, - og da den hoppede rundt i begejstring over at møde de mange hunde, gengældte de dens glade hilsen.
"Sikke et dejligt sted" tænkte den da den gik, "her vil jeg komme igen."
En anden sur lille hund havde også hørt om spejlsalen.
Den luntede op af trapperne og blev mødt af 1000 sure hunde.
Den knurrede ad dem og 1000 sure hunde knurrede tilbage.
Den løb ned og trapperne og tænkte: "Sikke et ubehageligt sted, - her vil jeg aldrig sætte mine poter igen".

Lad os få det bedste ud af livet, - og give Gud det bedste vi kan.

Som moder Teressa fra Calcutta engang sagde:
"Kan du ikke gøre store ting, så gør små ting, men gør dem med stor kærlighed."
og det var hun et stort eksempel på, da hun tog sig af de fattige, syge og døende i Calcuttas slum.

i Jesu Kristi navn
Amen.