Tale/prædiken holdt i Odense menighed af Ewe Silvennoinen, en ung kvinde fra Finland der var på besøg i 4 mdr.
Jeg vil på denne blog sætte nogle af de taler, der er holdt i vores lokale menighed af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Som en lægmands kirke får alle medlemmer af menigheden mulighed for på skift at holde tale ved nadvermøderne (gudstjenesten). Jeg virker pt som menighedsleder(biskop). I min forberedelse af taler, finder jeg tit gode historier og tanker og formuleringer på nettet og i bøger. Du er velkommen til at bruge ideer og tanker du finder på denne blog til din tale.
mandag den 28. september 2015
lørdag den 10. august 2013
En tale om uddannelse. Holdt af Sofie på 15 år til Gudtjeneste (nadvermøde) i Odense menighed
Vor kirkes tidligere leder Gordon B. Hinkley har sagt:
„Uddannelse
og læsefærdighed er nøgler til at fremme personlig udvikling, forberede os til
et passende arbejde, opbygge stærke familier, tjene i kirken, og give et
meningsfyldt bidrag til samfundet vi lever i.“
Fra kirkens begyndelse er der blevet
lagt vægt på uddannelse.
I
Lære og Pagter 88:118 opfordrer Gud os til at: "søg visdomsord i de bedste
bøger; stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro."
og i
Lære og Pagter 90:15 siger han:
"bliv bekendt med alle gode bøger og med sprog, tungemål og
folk."
At Guds rige på jorden prioriterer
uddannelse højt kan se af kirkens historie igennem tiden:
En uddannelse
blev for første gang sat i gang af de sidste dages hellige, da Joseph Smith
grundlagde profeternes skole i Ohio i 1833, blot tre år efter Kirkens oprettelse.
Profeternes skole stod for voksenundervisning med vægt på geografi, engelsk
grammatik, hebraisk, matematik, historie, litteratur, filosofi, politik,
skrivekunst og teologi.
Siden er følgende sat igang:
I
1841 blev der, mens Kirken en kort tid havde hovedkvarter i Nauvoo startet et
universitet og et kommunalt skolevæsen.
Efter
Pionererne kom til Saltsødalen i juli 1847, har kirken startet 7 universiteter
som siden er givet til det offentlige.
Kirken
har stadig en handelsskole i Utah.
Kirken
har folkeskoler og gymnasier i 6 lande.
Kirken
tilbyder udannelseslån og uddannelseshjælp til medlemmer i de fattige lande.
Brigham
Young University er et af verdens største universiteter og har afdelinger i
Utah, Idaho og på Hawaii og afdelinger i London, Nauvoo, Washington, og Jerusalem.
Kirken
tilbyder semninar til unge i 150 lande.
Kirken
har institut afdelinger tilknyttet over 1000 universiteter.
Der
er missionær sprogskoler i 17 lande, hvoraf den største er sprogskolen i Utah.
Kirkens
undervisningsmaterialer findes på 175 sprog.
Og to uddannelses initiativer der er
startet bare i år:
I
Congo i Afrika vokser kirken så hurtig at der mangler kirkebygninger, og mange
unge tager på mission, - men når de så kommer hjem fra mission, kommer de hjem
til arbejdsløshed og fattigdom, - så kirken har nu startet et projekt, hvor de
kan få løn og en uddannelse som bygge arbejdere, samtidig med at de bygger
kirkebygninger.
Kirken
tilbyder igennem Brigham Young Universitetet uddannelse via satellit til unge i
USA og i Mexico, Peru og Ghana og vil løbende udvide tilbudet til andre
områder.
Guds herlighed er intelligens, står der i Lære og Pagter,
og at uddanne os er ikke kun noget, der kun hører ungdommen til.
Vi
opfordres til hele livet at uddanne os, at læse gode bøger, at søge kundskab og
visdom. - Det kan være igennem officiel skolegang, men har man ikke mulighed
for det, kan det være hjemme i stuen igennem ren og skær fritids interesse.
Det
er måske kun det vi studerer på skoler vi kan få eksamensbevis for. Men alt
godt som vi studerer her i livet, vil Gud give os en eksamensbevis på.
Galilæo, den store videnskabsmand fra det
sekstende århundrede sagde:
"Jeg
tror ikke på, at den Gud der gav os, evnen til at intilligens og evnen til at
tænke og ræsonnere, ikke også havde planer om at vi skulle bruge disse
evner."
Og endnu et citat af Gordon B.
Hinkley:
„Vi
lever i en verden hvor viden udvikler sig hurtigere og hurtigere. Drik dybt fra
denne evigt flydende kilde af visdom og menneskelig erfaring.“
Og endnu en dejlig citat fra Hinkley:
"Vi håber, at vore medlemmer vil uddanne sig. Vi lægger stor vægt på uddannelse. Vi forventer at kirkens medlemmer tænker. Vi ønsker de skal tænke. Vi ønsker, at de fordyber sig. Vi ønsker, at de læser. Vi ønsker, at de udvider deres intellekt og med budskabet om håb og udvikling rækker vi ud til dem. Det siger vor lærdom, som vi underviser i, og vi håber, den bærer frugt. For som skrifterne fortæller: "Guds herlighed er intelligens eller med andre ord: Lys og sandhed (Lære og Pagter 93:36). Hvis vi kan siges at have et motto, så dette være vor motto"
Jeg
tænkte at alle idag skulle have mulighed for at lære noget nyt, så jeg vil
fortælle jeg 6 ting jeg tænker i ikke ved, så har i da også lært noget
idag:
1 =
en guldfisk har en hukommelse på 3 sekunder
2 =
øjet på en struds er større end dets hjerne
3 =
folk venter i løbet af livet i gennemsnit 6 måneder på grønt lys
4 =
hajen er den eneste fisk der kan blinke med begge øjne
5 =
Leonardo de Vinci opfandt saksen
6 =
sommerfugle smager med fødderne
Det
er måske ikke de mest nyttige ting at vide, men så har vi heldigvis også idag her i kirke mulighed for, at suge til os fra skrifterne, fra talere, lektier og vidnesbyrd.
Jeg
glæder mig til hele livet, at kunne fylde mig med visdom og kundskab fra de allerbedste
kilder, og jeg tror på, at vi vil kunne fortsætte vor uddannelse ud i evighederne.
I
Jesu Kristi navn
tirsdag den 23. juli 2013
Om Guds kærlighed og omvendelse
Tale holdt i Odense 1. menighed af Solvejg d. 22. juli 2013
Udenpå kan man ikke se forskel på en fuld og på en tom
sodavandsdåse. Men man kan mærke forskel. Den fyldte dåse kan ikke presses
sammen, hvorimod den tomme kan krølles sammen. Grunden er at den fyldte dåse
har lige så stort et tryk indeni som udenpå. Den tomme dåse har ikke noget
indre tryk, så den påvirkes let af ydre påvirkninger.
I dette liv vil langt de fleste af os ikke komme til at se
vores Frelser med vores fysiske øjne. Men vi kan alle ”se” ham med vores indre
øjne. Det indre liv vi kan have med vores Gud er livsændrende og lige så
virkeligt, som det liv, der påvirker vores ydre virkelighed. Det fylder os med
kraftfulde tanker og følelser, der sætter os i stand til at modstå det pres, vi
alle udsættes for i livet.
Søster Joann Shields fortæller følgende beretning:
”Sidste januar rejste jeg til Californien med en af mine
venner, en begavet og succesrig advokat, der ikke havde været i kirke de sidste
mange år. På næsten hele rejsen fremlagde hun den hjerteskærende grund til at
hun forlod kirken: åndelig ensomhed. Hun var det eneste medlem i sin familie og
hun følte sig aldrig rigtig velkommen i kirke-familien. Hun havde fundet
fællesskaber udenfor kirken. Min ven sagde, at hun aldrig nogensinde ville
komme tilbage til kirken og udsætte sig selv for så meget ensomhed og uendelige
afvisninger. Jeg forstod, men måtte holde fast i at hun heller ikke havde
opnået et fællesskab med sin Frelser. Efter flere smertefulde timer endte
hendes udbrud i vrede.
Et par uger senere ringede min ven med glæde i stemmen. Hun
havde besluttet sig for at bede og læse Mormons Bog igen. Hun havde aldrig før
opdaget, at de første 14 kapitler handler om Guds godhed. Men hun kunne se det
nu, da hun var begyndt at føle sin Faders godhed. I februar indledte vi
en skriftstedsjagt . Vi søgte at forstå forsoningen. Jeg ville ønske, jeg kunne
fortælle om alt det vi fandt om Guds nåde og den forandrende kraft, der er i
hans uendelige kærlighed. Paulus ramte dette lige på kornet:
Rom 2:4
Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og
langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?
Dette år kom der ikke noget forår i den ydre verden omkring
os, men det ankom lige til tiden i min vens indre verden. En aften i marts sad
jeg alene i kirken og ventede. På min højre side var der en åben dør ind til et
klasseværelse, på min venstre var der en lukket dør ind til biskoppens kontor.
Bagved den åbne dør hørte jeg en mand sige, at vi skulle være tilbageholdende
med at tale om Guds uendelige kærlighed til sine børn, da det kunne få nogle
mennesker til ikke at gøre deres bedste, fordi de tror, at Gud vil elske dem
alligevel. Jeg hørte Helligånden tydeligt og klart: ”Manden har ikke ret. Se
blot hvad kun Guds kærlighed kan gøre!”
Jeg så til venstre og fra bag den lukkede dør hørte jeg min
ven og de tre medlemmer af det disciplinære råd le sammen.
Hun havde besluttet at træde frem for rådet, da hun havde
læst Kristi løfte om at være hendes advokat. Min ven advokaten havde brug for
en forsvarer. Hendes fortrydelse og ydmyghed gav hende den mest magtfulde
advokat i universet. Hun ville ikke træde frem alene, hvis hun var ærlig. Hun
ville lægge sin sag frem med Kristus ved sin side. Rådets beslutning var enkel
og venlig. Alle tre medlemmer fortalte, at de dagen før de mødtes havde haft
sindet fyldt med skriftsteder om Guds betingelsesløse kærlighed.
Lucifer er Satan fordi han står imellem Gud og os. Han ønsker
at ødelægge handlefriheden, vores magt, ved at få os til at tage beslutninger,
der bygger på kræfter udenfor os. Jesus er Kristus fordi han står hos Gud og
os. Han gør vores handlefrihed perfekt, fordi vores beslutninger bliver truffet
på grundlag af vores indre liv.
Denne måde at træffe valg på, hjælper os til at modstå ydre
pres. Endnu vigtigere er evnen til at ændre ydre omstændigheder. Vi kan ikke
ændre andre mennesker, men vi kan selv ændre adfærd, der ofte betyder at andre
mennesker også gør det.
Jeg har en kollega, der virkelig kan irritere mig. Når vi
taler om et barn fra vores arbejde har hun aldrig oplevet nogen problemer med
det. De har det bare altid fantastisk sammen med hende. I lang tid har jeg følt
mig ramt og nedgjort. Jeg blev vred på hende. Det blev et større og større
problem for mig. Jeg ønskede ikke at møde hende. Det var bare ikke godt.
Jeg kom i tanke om skriftstedet i L&P, der siger at vi
skal tilgive alle mennesker. Det krævede, at jeg fandt på at gøre noget andet
end jeg plejer. Jeg kunne ikke rigtig komme i tanke om, hvad jeg skulle sige
til hende, når jeg følte mig ramt. Det, der kom til mig, ville blot nedgøre
hende. Jeg fik chancen for at fremlægge mit problem for en klog kvinde. Hun
sagde, at jeg skulle prøve at sige venligt: ”Ja, det er din oplevelse”, når vi
havde vores små sammenstød.
Det kræver lige lidt øvelse, men allerede første gang jeg
gjorde det, følte jeg den vidunderlige renselse og frihed, når min Frelser er
med på turen. Mit syn på min kollega ændrer sig, og nu hvor jeg anderkender
hende, kan hun også bedre være til stede i et rum med mig.
Når vi har et stærkt indre liv med vores Frelser er vi
stærke, modne og aktive. Hvis vi forsømmer vores indre liv bliver vi svage,
umodne og passive. Vi styrker vores indre liv igennem hver eneste sandhed vi
tilegner os, igennem hver eneste bøn vi beder, igennem hver tanke, der er
tilegnet Kristus, hver pagt og løfte vi holder, hver gang vi betaler tiende,
hvert offer vi bringer, hvert skriftsted vi læser, hver gang vi roser, holder i
hånden, og tjener andre.
Vi kender alle lignelsen om de 10 brudejomfruer. De fem kloge
kunne ikke dele deres olie, deres indre liv med de andre. Vi må alle hver især
have vores indre liv i orden. Åndelighed udvikles gradvist og individuelt i
samarbejde med vores Fader i Himlen.
Forsoningen siger: ”Giv ånden plads og bliv helbredt der,
hvor du er lige nu, ved at lade Kristus løfte dig op til hvor Han er. Ingen kan
gå tilbage og lave en helt ny start, men enhver kan starte herfra og lave en
helt ny slutning.
Det er nytteløst at tænke at det her klarer jeg lige selv.
Hellighed er ikke vejen til Kristus. Kristus er vejen til hellighed.
Og til sidst Kristi egne ord:
Esajas 43: 2-5
Går du gennem vand, er jeg med dig,
gennem floder,
skyller de ikke sammen over dig;
går du gennem
ild, bliver du ikke forbrændt,
flammen brænder
dig ikke.
For jeg er
Herren din Gud,
Israels Hellige
er din frelser.
Jeg giver Egypten
som løsepenge for dig,
Nubien og Seba
som betaling,
for du er dyrebar
i mine øjne,
højt agtet, og
jeg elsker dig.
Jeg betaler for
dig med mennesker,
med folkeslag for
dit liv.
Frygt ikke, for
jeg er med dig.
Fra østen bringer
jeg dine børn,
fra vesten samler
jeg dig;
onsdag den 19. oktober 2011
Tanker for 2011
Følgende blev skrevet til menighedskalenderen 2011:
Biskoppens ord og tanker for 2011
”Vi elsker fordi han elskede os først” siger apostlen Johannes i sit andet brev.
Når vi virkelig kommer til en forståelse af Kristi forsonende offer, og når vi når til den simple erkendelse, at hans forsoning er en personlig gave, til dig og mig, så kan vi ikke andet end fyldes med næstekærlighed.
Vi kan ikke andet end elske, fordi han elskede os først.
”Derved skal folk kende, at i er mine disciple, at i har indbyrdes kærlighed.” siger Frelseren.
Lad alt hvad vi laver være gennemsyret af næstekærligheden, lad os tale til hinanden med kærlighed, respekt og mildhed, både i vore hjem, i kirken og til alle vore lederskabs og planlægningsmøder.
Den døende Napoleon sagde, da han sad som krigsfange på øen St. Helena: ”Jeg har grundlagt et rige på magt, og det er gået til grunde, men Jesus har grundlagt et rige på kærlighed, derfor skal det bestå i al evighed.”
Lad os hjælpe vor Frelser med at lette byrder, hele hjerter og tørre tårer bort.
Hvis vore hjerter er åbne, og vor hænder er villige, vil vi aldrig mangle muligheder for at udøve næstekærlige gerninger.
Må den store kærlighed, der vitterlig er til stede i rigt mål i menigheden, fortsat udvikles og vokse i 2011.
Kærlig hilsen
Keith V. Held
Biskop Odense 1. menighed
Biskoppens ord og tanker for 2011
”Vi elsker fordi han elskede os først” siger apostlen Johannes i sit andet brev.
Når vi virkelig kommer til en forståelse af Kristi forsonende offer, og når vi når til den simple erkendelse, at hans forsoning er en personlig gave, til dig og mig, så kan vi ikke andet end fyldes med næstekærlighed.
Vi kan ikke andet end elske, fordi han elskede os først.
”Derved skal folk kende, at i er mine disciple, at i har indbyrdes kærlighed.” siger Frelseren.
Lad alt hvad vi laver være gennemsyret af næstekærligheden, lad os tale til hinanden med kærlighed, respekt og mildhed, både i vore hjem, i kirken og til alle vore lederskabs og planlægningsmøder.
Den døende Napoleon sagde, da han sad som krigsfange på øen St. Helena: ”Jeg har grundlagt et rige på magt, og det er gået til grunde, men Jesus har grundlagt et rige på kærlighed, derfor skal det bestå i al evighed.”
Lad os hjælpe vor Frelser med at lette byrder, hele hjerter og tørre tårer bort.
Hvis vore hjerter er åbne, og vor hænder er villige, vil vi aldrig mangle muligheder for at udøve næstekærlige gerninger.
Må den store kærlighed, der vitterlig er til stede i rigt mål i menigheden, fortsat udvikles og vokse i 2011.
Kærlig hilsen
Keith V. Held
Biskop Odense 1. menighed
Johannes kapitel 13 vers 4 og 5
lørdag den 24. september 2011
Ændre spørgsmålene i dine bønner og det kan ændre dit liv.
Tanke givet til gudtjenesten (nadvermødet) i Odense.
Jeg vil gerne benytte lejligheden dele et lille åndeligt budskab om bøn.
Jeg læste en overskrift for nylig der fangede min nysgerrighed og som jeg har tænkt en del over, den lød:
"Ændre spørgsmålene i dine bønner og det kan ændre dit liv."
ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum sagde i en tale under overskriften »Stol på Herren«.
»Netop som alt synes at gå godt, dukker udfordringer ofte op i hobetal på én gang.
Han sagde, at spørgsmål såsom »Hvorfor skal det overgå mig?« eller »Hvorfor skal jeg lide sådan nu?« fører os ind i blindgyder.
I stedet foreslår ældste Scott, at vi stiller spørgsmål som:
»Hvad skal jeg lære af denne oplevelse?« »Hvem skal jeg hjælpe?« og »Hvordan kan jeg huske mine mange velsignelser i svære tider?«
Ældste Bednar fra de tolv apostles kvorum som talte i kirken på Maglegårds Alle i forrige uge kom også med et eksempel. Hvis du er syg, sagde han, så istedet for blot at bede Gud tage sygdommen væk, kan du måske spørge hvordan du kan vokse, lære og udvikle dig i situationen.
Jeg læste også historien om en far hvis søn var på afveje. Faren tryglede Gud om at give ham kraft til at ændre sin søn og få ham tilbage på den rette sti.
Engang da han bad, hørte denne far en klar stemme i sit sind som sagde. "Nej det er ikke min måde, jeg giver dig ikke den kraft, din søn ved hvad der er det rigtige, og han vil lære af sine forkerte valg." og det gik op for faren, at han bad om at fratage sin søn hans handlefrihed, noget som Gud ikke engang gjorde ved nogen som helst af sine børn her på jorden.
I stedet begyndte han at bede om, at han måtte være et godt eksempel for sin søn, for det der var sandt og godt, og bad om evnen til at vise sin søn, hvor meget han elskede ham.
Gordon B. Hinckley talte også om at ændre vore bønner og det var mht missionærarbejde, han sagde:
"Det vil være en stor dag, når vore medlemmer ikke blot beder for missionærerne over hele verden, men beder om hvordan de selv kan hjælpe missionærerne der tjener i deres eget område."
Der er en dame der fortalte, at når hun føler sig fastlåst og at hun ikke kommer nogen vegne. Så spørger hun tit Gud i sine bønner: Kære Gud stiller jeg de rigtige spørgsmål?? Hvis ikke, så velsign mig med forståelse og klarsyn, så jeg kan stille de rigtige spørgsmål.
Jeg vil gerne slutte med et par små bønnecitater som har gjort indtryk på mig:
"Den der rejser sig fra sin bøn som et bedre menneske, hans bøn er besvaret."
og så en af Søren Kirkegaard:
"Bønner ændrer ikke Gud, men det ændrer ham der beder."
I Jesu Kristi navn
Amen
Jeg vil gerne benytte lejligheden dele et lille åndeligt budskab om bøn.
Jeg læste en overskrift for nylig der fangede min nysgerrighed og som jeg har tænkt en del over, den lød:
"Ændre spørgsmålene i dine bønner og det kan ændre dit liv."
ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum sagde i en tale under overskriften »Stol på Herren«.
»Netop som alt synes at gå godt, dukker udfordringer ofte op i hobetal på én gang.
Han sagde, at spørgsmål såsom »Hvorfor skal det overgå mig?« eller »Hvorfor skal jeg lide sådan nu?« fører os ind i blindgyder.
I stedet foreslår ældste Scott, at vi stiller spørgsmål som:
»Hvad skal jeg lære af denne oplevelse?« »Hvem skal jeg hjælpe?« og »Hvordan kan jeg huske mine mange velsignelser i svære tider?«
Ældste Bednar fra de tolv apostles kvorum som talte i kirken på Maglegårds Alle i forrige uge kom også med et eksempel. Hvis du er syg, sagde han, så istedet for blot at bede Gud tage sygdommen væk, kan du måske spørge hvordan du kan vokse, lære og udvikle dig i situationen.
Jeg læste også historien om en far hvis søn var på afveje. Faren tryglede Gud om at give ham kraft til at ændre sin søn og få ham tilbage på den rette sti.
Engang da han bad, hørte denne far en klar stemme i sit sind som sagde. "Nej det er ikke min måde, jeg giver dig ikke den kraft, din søn ved hvad der er det rigtige, og han vil lære af sine forkerte valg." og det gik op for faren, at han bad om at fratage sin søn hans handlefrihed, noget som Gud ikke engang gjorde ved nogen som helst af sine børn her på jorden.
I stedet begyndte han at bede om, at han måtte være et godt eksempel for sin søn, for det der var sandt og godt, og bad om evnen til at vise sin søn, hvor meget han elskede ham.
Gordon B. Hinckley talte også om at ændre vore bønner og det var mht missionærarbejde, han sagde:
"Det vil være en stor dag, når vore medlemmer ikke blot beder for missionærerne over hele verden, men beder om hvordan de selv kan hjælpe missionærerne der tjener i deres eget område."
Der er en dame der fortalte, at når hun føler sig fastlåst og at hun ikke kommer nogen vegne. Så spørger hun tit Gud i sine bønner: Kære Gud stiller jeg de rigtige spørgsmål?? Hvis ikke, så velsign mig med forståelse og klarsyn, så jeg kan stille de rigtige spørgsmål.
Jeg vil gerne slutte med et par små bønnecitater som har gjort indtryk på mig:
"Den der rejser sig fra sin bøn som et bedre menneske, hans bøn er besvaret."
og så en af Søren Kirkegaard:
"Bønner ændrer ikke Gud, men det ændrer ham der beder."
I Jesu Kristi navn
Amen
Føler Gud vores smerte? Læs en mormons svar her:
tirsdag den 23. august 2011
Brev fra missionær ældste JJ Simonsen
Jens-Jacob Simonsen ude som missionær for Mormonkirken (hvis korrekte navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige), Jens-Jacob er fra Grønland og er rejst på mission i 2 år udsendt fra Odense menighed. Han tjener i Utah i USA blandt den spansktalende del af befolkningen.
Her er et brev han sendte til menigheden dateret d. 18 aug. 2011.
Læs mere om hvad en mormonmissionær laver her:
http://emil-in-greece.blogspot.com/2011/07/hvad-laver-en-missionr-lidt-generel.html
Kære menighed.
Jeg har endelig sat tid af til at skrive til jer, for at vise min taknemlighed for jer.
Jeg tjener lige for tiden i Logan Utah i Cache Valley i det Nordlige Utah. Jeg elsker mit område, vi har en stor gren (menighed), som har flere medlemmer der kommer hver søndag end i vores menighed i Odense hos jer, og der er rigtig mange som er villige til at hjælpe os i missionærarbejdet. De fleste er omvendte til kirken, og kender alt for godt, hvordan det føles ikke at have det her vidunderlige evangelium.
Min mission betyder alt for mig! Jeg lærer en hel masse ting, som jeg aldrig havde drømt om, - finder nye talenter som vor Himmelske Fader har givet mig, for at velsigne Hans sønner og døtre. Jeg er så taknemlig for denne mulighed som Han har givet mig, jeg er så taknemlig for at have jer til at støtte mig og give mig styrke! Jeg er meget taknemlig for jeres bønner, som jeg føler hvert eneste dag, som er grunden til, at jeg er meget taknemlig for min Himmelske Fader.
Jeg har aldrig før mødt så mange, som har været forberedt af Herren, som venter på svar på deres bønner, og som haft et spørgsmål i hjertet, der har givet plads til at et frø kunne sås i hjertet, som gror og bærer frugt, og giver dem mulighed for selvstændigt at lære ved tro og lære fra ånden.
Jeg har fået mulighed for at træne (oplære) 2 nye missionærer, en fra Lima i Peru i Sydamerika og en fra Maryland USA (30 min fra Washington DC).
Jeg har følt åndenundervise og bære vidnesbyrd igennem mig og derved undervise mig selv og dem omkring mig. Jeg har haft mulighed for at blive undervist af General Autoriteter (ledende kirkeledere) og høre deres vidnesbyrd. Jeg har haft mulighed for at ændre folks syn på livet, og på samme tid har det ændret mit, og jeg oplever det hver dag.
Jeg elsker jer rigtig meget og min kærlighed vokser dagligt for dette vidunderlige værk.
Jeg håber i stadig husker at sige jeres bønner, holde familie hjemmeaftener, læser jeres skrifter og holder Herrens befalinger, for jeg ved af hele mit hjerte, der er intet vigtigere end at have Ånden med os. Undervis jeres børn og børnebørn i at genkende Ånden, som vi føler når vi gør hvad vor Himmelske Fader ønsker vi skal gøre, - når vi går til kirken, når vi siger vores bønner, når vi holder hans befalinger, når vi læser skrifterne, føler vi Ånden! Undervis dem i at blive spirituelt selvstændige. Istedet for at give dem svaret, så hvis dem hvor de kan finde svar, (i skrifterne, i bøn, i kirken,).
Jeg elsker jer og glæder mig til at se jer igen, og dele med jer alle de vidunderlige ting Gud har at vise.
Tusinde tak for jeres breve og bønner!
Håber i har det godt!
Med venlig hilsen
Ældste Jens-Jacob Simonsen.
PS: Jeg elsker denne digt.
"Gud giv mig ydmyghed til at acceptere de ting som jeg ikke kan ændre.
Mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at kende forskellen mellem disse to ting"
--------------------
Vælger en missionærer selv hvor de vil hen på mission?
Læs svaret her: http://mormonkirken.dk/896/vaelger-mormonmissionaerer-selv-hvor-de-vil-pa-mission
Her er et brev han sendte til menigheden dateret d. 18 aug. 2011.
Læs mere om hvad en mormonmissionær laver her:
http://emil-in-greece.blogspot.com/2011/07/hvad-laver-en-missionr-lidt-generel.html
Kære menighed.
Jeg har endelig sat tid af til at skrive til jer, for at vise min taknemlighed for jer.
Jeg tjener lige for tiden i Logan Utah i Cache Valley i det Nordlige Utah. Jeg elsker mit område, vi har en stor gren (menighed), som har flere medlemmer der kommer hver søndag end i vores menighed i Odense hos jer, og der er rigtig mange som er villige til at hjælpe os i missionærarbejdet. De fleste er omvendte til kirken, og kender alt for godt, hvordan det føles ikke at have det her vidunderlige evangelium.
Min mission betyder alt for mig! Jeg lærer en hel masse ting, som jeg aldrig havde drømt om, - finder nye talenter som vor Himmelske Fader har givet mig, for at velsigne Hans sønner og døtre. Jeg er så taknemlig for denne mulighed som Han har givet mig, jeg er så taknemlig for at have jer til at støtte mig og give mig styrke! Jeg er meget taknemlig for jeres bønner, som jeg føler hvert eneste dag, som er grunden til, at jeg er meget taknemlig for min Himmelske Fader.
Jeg har aldrig før mødt så mange, som har været forberedt af Herren, som venter på svar på deres bønner, og som haft et spørgsmål i hjertet, der har givet plads til at et frø kunne sås i hjertet, som gror og bærer frugt, og giver dem mulighed for selvstændigt at lære ved tro og lære fra ånden.
Jeg har fået mulighed for at træne (oplære) 2 nye missionærer, en fra Lima i Peru i Sydamerika og en fra Maryland USA (30 min fra Washington DC).
Jeg har følt åndenundervise og bære vidnesbyrd igennem mig og derved undervise mig selv og dem omkring mig. Jeg har haft mulighed for at blive undervist af General Autoriteter (ledende kirkeledere) og høre deres vidnesbyrd. Jeg har haft mulighed for at ændre folks syn på livet, og på samme tid har det ændret mit, og jeg oplever det hver dag.
Jeg elsker jer rigtig meget og min kærlighed vokser dagligt for dette vidunderlige værk.
Jeg håber i stadig husker at sige jeres bønner, holde familie hjemmeaftener, læser jeres skrifter og holder Herrens befalinger, for jeg ved af hele mit hjerte, der er intet vigtigere end at have Ånden med os. Undervis jeres børn og børnebørn i at genkende Ånden, som vi føler når vi gør hvad vor Himmelske Fader ønsker vi skal gøre, - når vi går til kirken, når vi siger vores bønner, når vi holder hans befalinger, når vi læser skrifterne, føler vi Ånden! Undervis dem i at blive spirituelt selvstændige. Istedet for at give dem svaret, så hvis dem hvor de kan finde svar, (i skrifterne, i bøn, i kirken,).
Jeg elsker jer og glæder mig til at se jer igen, og dele med jer alle de vidunderlige ting Gud har at vise.
Tusinde tak for jeres breve og bønner!
Håber i har det godt!
Med venlig hilsen
Ældste Jens-Jacob Simonsen.
PS: Jeg elsker denne digt.
"Gud giv mig ydmyghed til at acceptere de ting som jeg ikke kan ændre.
Mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at kende forskellen mellem disse to ting"
--------------------
Vælger en missionærer selv hvor de vil hen på mission?
Læs svaret her: http://mormonkirken.dk/896/vaelger-mormonmissionaerer-selv-hvor-de-vil-pa-mission
søndag den 17. juli 2011
Er jeg min broders vogter?
Tale holdt til Nadvermødet (Gudstjenesten) af Sofie Held 15 år.
Kære søskende og venner.
Jeg vil gerne fortælle jer historien om musefælden!
En lille mus kikkede igennem en revne i væggen, og så bonden og hans hustru igang med at åbne en pakke.
"Hvad lækker mad mon der er i den pakke?"tænkte musen, men til dens rædsel så den, at det var en musefælde.
Musen løb rædselsslagen ud på gårdspladsen og råbte:
"En musefælde, en musefælde, der er en musefælde i huset!"
En høne klukkede og sagde:
"Hr. Mus, jeg kan se, at det er en stor bekymring for dig, men det har ingen konsekvens for mig, så det rager mig faktisk en høstblomst."
Musen løb hen til grisen og råbte: "Der er en musefælde i huset! der er en musefælde i huset!"
Grisen følte sympati, men sagde: "Jeg er ked af det på dine vegne Hr. Mus, men jeg kan ikke gøre andet end at bede for dig, så det vil jeg gøre."
Musen løb så hen til koen og råbte: "En musefælde, en musefælde, der er en musefælde i huset!"
Koen svarede: "Uhadada Hr. Mus, det er jeg ked af på dine vegne, men egentlig kommer det ikke mig ved."
Så musen vendte tilbage til huset, slukøret og svigtet, for at stå ansigt til ansigt med musefælden helt alene.
Om natten hørtes en lyd i huset. Lyden af en musefælde der smækker i. Bondekonen stod op for at kikke til fælden, og i mørket så hun ikke, at fælden havde smækket om halen på en stor sort hugorm.
Hugormen bed hende, og bonden kørte hende på sygehuset, og hun kom hjem med høj feber.
Alle ved at hønsekødssuppe er godt for den feberramte, så bonden slagtede hønen og gav sin kone en god varm suppe.
Men hun fortsatte med at være syg, og mange naboer og venner kom på besøg, og for at have noget at byde dem slagtede bonden grisen.
Men konen fik det ikke bedre, og til sidst døde hun. Der kom mange til begravelsen, og for at have nok mad at byde ved begravelsesmiddagen, slagtede bonden koen.
Musen havde med stor sorg fuldt hele forløbet igennem revnen i væggen.
Så næste gang du hører om nogen med problemmer, så tænk ikke, at det ikke kommer dig ved.
For når en af os er i fare, er vi alle udsatte, om ikke andet, så er vi mere åndelig udsatte, for det vil tit være i sådanne stunder, at vor næstekærlighed skal stå sin prøve.
Måske er et af de mest tankevækkende spørgsmål der stilles i Bibelen, det spørgsmål at Kain stillede, da han spurgte Gud: "Er jeg min broders vogter?"
Kain havde slået sin bror Abel ihjel, fordi han var misundelig på ham, og da Gud spurgte Kain hvor Abel var, svarer Kain: "Er jeg min broders vogter?"
Dette spørgsmål kan vi også stille os selv idag: "Er vi vore søskende og næstes vogter?"
Ordet vogter kan have en negativ klang.
Måske kommer vi til at tænke på en fangevogter, eller en der skal finde fejl ved andre.
Måske skal vi mere tænke på en hyrde, en der passer på og tager sig af sin hjord.
Så måske skal spørgsmålet hellere lyde: "Bør vi tage os af hinanden og passe på hinanden?"
At passe på hinanden kan også være at undgå sladder.
Der fortælles om Sokrates, at en af hans bekendte en dag kom til ham og sagde: "Ved du hvad jeg lige har hørt om din ven?"
"Stop et øjeblik!" sagde Socrates, "Før du fortæller, hvad du har hørt, skal det bestå 3 prøver. Allerførst: er du 100 % sikker på, at det du har hørt er sandt?"
"Åhh!" sagde manden, "Det er faktisk bare noget jeg har hørt."
"Okay." sagde Sokrates, "Så du er ikke 100 % sikker. Så til prøve nr. 2: er det godt det du vil fortælle?"
"Nej!" svarede manden, "Slet ikke."
"Okay!" afbrød Sokrates ham. "Du er ikke sikker på at det er sandt, og det er ikke noget godt, men måske klarer det prøve nr. 3. Vil det du vil fortælle mig om min ven, være af værdi for mig?"
"Nej, faktisk ikke." svarede manden.
"Okay," konkluderede Socrates. "Det er måske ikke sandt, det er ikke godt og det har ingen værdi: Så hvorfor overhovedet fortælle det??"
Kære søskende og venner.
Vi er alle fælles på rejsen gennem livet.
Vi skal passe på hinanden og opmuntre hinanden.
Vi er alle vigtige for hinanden, og når rejsen er slut, vil det vi har været for hinanden, være det vigtigste vi har gjort her.
I Jesu Kristi navn. Amen.
Kære søskende og venner.
Jeg vil gerne fortælle jer historien om musefælden!
En lille mus kikkede igennem en revne i væggen, og så bonden og hans hustru igang med at åbne en pakke.
"Hvad lækker mad mon der er i den pakke?"tænkte musen, men til dens rædsel så den, at det var en musefælde.
Musen løb rædselsslagen ud på gårdspladsen og råbte:
"En musefælde, en musefælde, der er en musefælde i huset!"
En høne klukkede og sagde:
"Hr. Mus, jeg kan se, at det er en stor bekymring for dig, men det har ingen konsekvens for mig, så det rager mig faktisk en høstblomst."
Musen løb hen til grisen og råbte: "Der er en musefælde i huset! der er en musefælde i huset!"
Grisen følte sympati, men sagde: "Jeg er ked af det på dine vegne Hr. Mus, men jeg kan ikke gøre andet end at bede for dig, så det vil jeg gøre."
Musen løb så hen til koen og råbte: "En musefælde, en musefælde, der er en musefælde i huset!"
Koen svarede: "Uhadada Hr. Mus, det er jeg ked af på dine vegne, men egentlig kommer det ikke mig ved."
Så musen vendte tilbage til huset, slukøret og svigtet, for at stå ansigt til ansigt med musefælden helt alene.
Om natten hørtes en lyd i huset. Lyden af en musefælde der smækker i. Bondekonen stod op for at kikke til fælden, og i mørket så hun ikke, at fælden havde smækket om halen på en stor sort hugorm.
Hugormen bed hende, og bonden kørte hende på sygehuset, og hun kom hjem med høj feber.
Alle ved at hønsekødssuppe er godt for den feberramte, så bonden slagtede hønen og gav sin kone en god varm suppe.
Men hun fortsatte med at være syg, og mange naboer og venner kom på besøg, og for at have noget at byde dem slagtede bonden grisen.
Men konen fik det ikke bedre, og til sidst døde hun. Der kom mange til begravelsen, og for at have nok mad at byde ved begravelsesmiddagen, slagtede bonden koen.
Musen havde med stor sorg fuldt hele forløbet igennem revnen i væggen.
Så næste gang du hører om nogen med problemmer, så tænk ikke, at det ikke kommer dig ved.
For når en af os er i fare, er vi alle udsatte, om ikke andet, så er vi mere åndelig udsatte, for det vil tit være i sådanne stunder, at vor næstekærlighed skal stå sin prøve.
Måske er et af de mest tankevækkende spørgsmål der stilles i Bibelen, det spørgsmål at Kain stillede, da han spurgte Gud: "Er jeg min broders vogter?"
Kain havde slået sin bror Abel ihjel, fordi han var misundelig på ham, og da Gud spurgte Kain hvor Abel var, svarer Kain: "Er jeg min broders vogter?"
Dette spørgsmål kan vi også stille os selv idag: "Er vi vore søskende og næstes vogter?"
Ordet vogter kan have en negativ klang.
Måske kommer vi til at tænke på en fangevogter, eller en der skal finde fejl ved andre.
Måske skal vi mere tænke på en hyrde, en der passer på og tager sig af sin hjord.
Så måske skal spørgsmålet hellere lyde: "Bør vi tage os af hinanden og passe på hinanden?"
At passe på hinanden kan også være at undgå sladder.
Der fortælles om Sokrates, at en af hans bekendte en dag kom til ham og sagde: "Ved du hvad jeg lige har hørt om din ven?"
"Stop et øjeblik!" sagde Socrates, "Før du fortæller, hvad du har hørt, skal det bestå 3 prøver. Allerførst: er du 100 % sikker på, at det du har hørt er sandt?"
"Åhh!" sagde manden, "Det er faktisk bare noget jeg har hørt."
"Okay." sagde Sokrates, "Så du er ikke 100 % sikker. Så til prøve nr. 2: er det godt det du vil fortælle?"
"Nej!" svarede manden, "Slet ikke."
"Okay!" afbrød Sokrates ham. "Du er ikke sikker på at det er sandt, og det er ikke noget godt, men måske klarer det prøve nr. 3. Vil det du vil fortælle mig om min ven, være af værdi for mig?"
"Nej, faktisk ikke." svarede manden.
"Okay," konkluderede Socrates. "Det er måske ikke sandt, det er ikke godt og det har ingen værdi: Så hvorfor overhovedet fortælle det??"
Kære søskende og venner.
Vi er alle fælles på rejsen gennem livet.
Vi skal passe på hinanden og opmuntre hinanden.
Vi er alle vigtige for hinanden, og når rejsen er slut, vil det vi har været for hinanden, være det vigtigste vi har gjort her.
I Jesu Kristi navn. Amen.
Abonner på:
Opslag (Atom)




