De små ting

Jeg vil gerne tale om de små ting,

og allerførst vil jeg dele med jer to missionærings mirakel historier.

Vi kender måske sådanne historier fra kirkens første tid, eller fra mormons bogs historier eller apostlen Paulus missionærvirke i det Nye Testamente.

Den første historie jeg vil dele med jer foregår i staten Maine i USA i en lille menighed i Farmingdal gren.

Der var 20 aktive medlemmer i grenen da mælkemanden Georg blev kaldet som grenspræsident i 1963, og missionspræsidenten sagde til George, at hvis de havde dåb i grenen ville han gerne være tilstede.

George overvejde meget hvordan han skulle fremme værket, og så kom inspirationen til ham, og ved et søndagsmøde fortælte han menigheden sin vision.

Der blev kaldet 3 medlemsmissionærfamilier, og de fik opgaven at bringe en familie hver til onsdags fireside, hvor der blev vist en kirkefilm og givet en lektie af missionærerne. Hvis disse gæste blev døbt eller meldte sig ikke interesseret, skulle hver medlemsmissionærfamilie finde en ny familie at bringe til fireside.

Alle de første 3 gæstefamilier var interesserede og blev døbt, og George kaldte så disse 3 familier som medlemsmissionær familier til at bringe nogen til næste onsdagsfireside.

Efter nogle måneder ringede Geirg til missionspræsidenten og bad ham komme til dåbsmøde.  MS var i bekneb for til og sprutgte hvor mange der skulle døbes, for at høre om det var værd at komme. George ville ikke sige antallet, men mindede ham om hans løfte.

Da missionspræsidenten trådte ind i Farmington grens lille kirkebygning, talte han 28 mennesker i hvidt tøj der ventede på at blive døbt.

Processen med medlemsmiss.familier fortsatte, og det år blev der døbt 451 mennesker i grenen, næste år blev der døbt 191.

Rådgiverne måtte køre menigheden, for George brugte al sin fritid på at undervise og hjælpe disse nye medlemmer i at holde taler i kirken, i at give lektier i kirken, og undervise deres børn i evangeliet derhjemme, - og langt de fleste af disse medlemmer forblev aktive, trofaste medlemmer af kirken.

Den anden missionær mirakel historie, er en Ældste Willberg gjorde mig opmærksom på en dag han fortalte at han var missionær i Denmark for 50 år siden, og nu han var på mission her igen efter 50 år, var han helt overvældet over at se hvad der var sket her i de mellemliggende år.

For 45 år siden var jeg barn her i menigheden, kirkesalen var vendt denne vej og vi var måske en 40 mennesker. Nu er vi 2 menigheder med omkring 210 folk hver søndag.

Det er lidt som fortællingen om en journalist der rejste rundt i Alperne, han kom til en meget gold, øde og ugæstfri dal, hvor intet groede. Der så han en gammel mand der gik rundt med en sæk på ryggen og en metalstang som han prikkede huller i jorden med. Journalisten spurgte hvad han lavede, og manden fortalte at han såede agern, - kun hver tiende spirede og overlevede, så han måtte så mange.

25 år efter vendte journalisten tilbage, og så en frodig dal bevokset med en grøn egeskov, og der var kommet en landsby til.

Måske synes nogen kun at det er et mirakel hvis der var sagt en bøn og skoven var vokset op på en nat.

Men journalisten syntes han havde set et mirakel af de største.

Vi tror på mirakler af den første slags. Skrifterne er fyldte med dem, kirkens historie er fyldte med dem, og de sker den dag i dag i folks liv.

Men Guds rige på jorden, er hovedsagelig bygget af mirakler af den anden slags, - folk der i tro har plantet agern i et goldt landskab hvor kun hver tiende groede og slog rod.

Jeg elsker Herrens spørgsmål i det gamle testamente i Zacharias bog:

Hvem har ladet hånt om de små tings dag? Spørger han, eller ifølge en anden oversættelse: Hvem har ladet hånt om de små begyndelsers dag?

Det er også blevet sagt, at vejen til historiebøgerne er belagt med en stor bedrift, mens vejen til himmeriget er belagt med mange små bedrifter.

Så mens vi håber og beder om mirakler for kirken i Danmark af den første slags, af den store slags , så tænk samtidig på hvad de næste 50 år kan bringe ved mange små bedrifter.  Ved den ekstra ene person om året, der får et vidnesbyrd om evangeliets gengivelse og tilslutter sig kirken og menigheden og forbliver trofast, ved det ekstra ene medlem i menigheden om året der ikke falder fra, ved det ekstra ene medlem i menigheden der bliver viet i templet, en mere om året end nu i alle disse nævnte områder, og i løbet af de næste 25 år vil der være sket mirakler.

Jeg vil gerne skifte emne nu, og tale lidt om bjerge, de bjerge vi kan have i vort liv som synes uoverstigelige. Bjerge som synd, eller svaghed.

Hvor man kunne ønske sig, at man kunne gøre som der står om Enok i skrifterne:

”Og han han talte Herrens ord og jorden skælvede og bjergene flyede i overensstemmelse med hans befaling.”

Igen kan vi finde eksempler bla. i skrifterne på, at personer har fået bjerge af synd eller svaghed, som de kæmper med i deres tilværelse, til at forsvinde på et øjeblik.

Men i måske de fleste tilfælde, må vi hver især gå i gang med at flytte bjerget med skovl og trillebør, en trillebørfuld af gangen. 

Eller en inderlig bøn af gangen, en studietime i skrifterne og en kommen til kirkemøde af gangen, en god gerning af gangen.

Måske vil det være som stenhuggeren, der står og hamrer på en stor sten, ti gange, halvtreds gange og hundrede gange, og så ved slag nummer 101, er stenen svækket og flækker i to. Det var ikke kun slag 101 der gjorde det, men alle slagene før den var medvirkende til at svække den.

Jeg vil gerne endnu engang slå et slag for de små evangeliske vaner.

Ældste Uchtdorf fortalte om at da han underviste pilot elever, spurgte han dem, at hvis de skulle flyve omkring ækvator og komme tilbage til udgangspunktet, og deres udstyr viste 1 grad galt, hvor langt ville de så ramme ved siden af målet.

Svaret var 800 km.

Små evangeliske vaner kan nogen gange synes ikke så vigtige, men i det lange løb, igennem livet gør de en stor forskel. De kan synes som små ting, men alligevel gøre 800 km forskel.

Hver lille evangelisk vane vil tilegner os, vil i det lange løb bringe os større åndelige velsigner og oplevelser. Om vanen er at bede regelmæssig og trofast, studere skrifterne, læse lektien til søndagskolen hver søndag, komme regelmæssig i kirke, tage til stavskonference, tage i templet og hvad man ellers kan komme i tanke om.

Hvis vi hver, i dag, besluttede os til en mere lille evangelisk vane, vi vil gøre til en del af vores liv. Selv om den synes lille og ubetydelig, vil det alligevel gøre 800 km forskel i den anden ende.

I Jesu Kristi navn

Amen

Indvielsen af Emma Madsens grav

Her er indvielsen af graven ved Emma Madsens begravelse, sådan som jeg husker den. Jeg fik lov at indvie graven.


Jeg har fået forældrenes tilladelse til, at sætte det på her.

Kære Fader I himlen.

I din søn Jesu Kristi navn, og med præstedømmets myndighed, indvier vi denne grav, som hvilested for Emma Steen Grandt Madsens spæde legeme, at hun her må hvile i fred indtil opstandelsens morgen, hvor hun skal oprejses igen til det evige liv.

Fader i himlen, selvom Emmas tid på jorden kun var kort, takker vi dig fordi hun var her som det mirakel hun var, og fordi hendes mor, far og søskende kunne få mulighed for at lære hende lidt at kende, ved at føle af hendes ånd og personlighed, så de må have en særlig plads i hinandens hjerter, indtil de engang skal mødes igen.

Fader vi forstår ikke alt hvad der sker her på jorden, eller meningen med det hele, men vi takker dig fordi vi kan finde trøst, håb og fred igennem evangeliet, og igennem vor kendskab til frelsesplanen, og igennem din søn Jesu Kristi liv, forsoning, død og opstandelse.

Fader i himlen, vi beder dig velsigne de efterladte med trøst og håb.

I din søn, Jesu Kristi navn.

Amen

------------------------------------------------------------

Vor forståelse af og tro på formålet med livet,

hvor vi kommer fra, og hvor vi går hen efter døden

forklares kort her:                http://www.gudsplan.dk/ 

Indvielses bønnen for København tempel (oversat fra engelsk).

Templerne er for de Sidste Dages Hellige (mormonerne) et særligt og helligt sted. Her udføres bl.a. vielser for evighed (ikke kun til døden skiller). Indvielses bønnen for København tempel blev udført af kirkens øverste leder Gordon B. Hinckley.

INDVIELSE AF TEMPLET I KØBENHAVN, DANMARK Søndag, den 23. maj 2004 Indvielsesbøn Præsident Gordon B. Hinckley

O Gud, vor evige Fader, vi bøjer os højtideligt og ydmygt for dig, når vi nu indvier dette, dit hellige hus. Tilgiv os vore synder, at vi må findes værdige til at nærme os din trone i ydmyg bønkaldelse. Vi takker dig for den kundskab, der er kommet ved Helligåndens kraft, at du er vor levende Fader og Gud. Vi forundres over forsoningens vidundere, som er tilvejebragt af din elskede Søn, Herren Jesus Kristus. Ved den forsoning er der kommet frelse for alle og mulighed for ophøjelse for dem, der vandrer i lydighed mod dine guddommelige befalinger. Vi takker dig for denne store og sidste uddeling, som indledtes med din og din Søns tilsynekomst for drengen Joseph Smith. Vi er meget taknemmelige for gengivelsen af dette storslåede evangelium med al den myndighed og de nøgler, som du har skænket dit folk. O Fader, tilsmil os med kærlighed og nåde. Må vi mærke din vejledende kraft i alt, hvad vi gør i opbyggelsen af dit rige og for at styrke dit værk i hele verden. Vi takker dig for dette land, hvor det gengivne evangelium første gang blev forkyndt for mere end 150 år siden. Vi takker dig for dine trofaste tjenere, der er kommet her som undervisere i din guddommelige sandhed. Vi udtrykker vores taknemmelighed for de mange tusind, som i årenes løb har modtaget deres budskab. De fleste emigrerede til Zion i dette værks første tid. Nu opfordres dit folk til at blive og opbygge Zion i dette gode land. For at de kan få enhver velsignelse, og for at de kan viderebringe disse velsignelser til dem, der befinder sig på den anden side af dødens slør, er dette smukke tempel blevet opført i deres midte. En historisk bygning, indviet i 1931, er blevet næsten fuldstændig ombygget til at blive et helligt tempel, Herrens hus. Det er smukt, og vore hjerter er fyldt med taknemmelighed for dets tilstedeværelse blandt os. Og nu i Herren Jesu Kristi navn og med det hellige præstedømmes myndighed, der er overdraget os, indvier og helliger vi denne hellige bygning til dine guddommelige formål. Vi indvier grunden, hvorpå den står, og alt, der vokser derpå. Vi indvier murene, vinduerne, dørene og taget. Vi indvier det smukke dåbsværelse med dets tilknyttede faciliteter, begavelsesværelserne, det storslåede celestiale værelse og beseglingsværelserne med deres hellige altre. Vi indvier kontorerne og alle faciliteter, komponenter og udstyr i dette dit hus. Vi indvier det tilknyttede spir, der er kronet med statuen af Moroni. Vi indvier alt dette til dig og din elskede Søn, vor Forløser. Vil du antage dette offer fra vores hjerte og hænder? Lad din hellige Ånds nærværelse blive følt her til alle tider. Vil du altid våge over det og holde det helligt og adskilt fra verden som et sted, hvori det hellige præstedømme kan virke ved udførelsen af de forordninger, der er forbundet med disse Herrens huse. Beskyt det med din kraft, beder vi dig om. Bevar det mod naturens storme og mod vandalens onde hånd eller enhver, som måtte ønske at vanhellige det. Berør hjertet hos alle, der tjener heri, med en forståelse af dine guddommelige hensigter og af dit storslåede værk med »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Vi beder for tempelpræsidenten og hans rådgivere, for tempelpræsidentinden og hendes assistenter. Vi beder for alle, som vil tjene inden for disse hellige mure, enten ved at lede eller som tempelbesøgende. Velsign dem, der døbes på vegne af de døde, at det må være en helliggørende oplevelse for hver enkelt. Lad dine velsignelser hvile på dem, der kommer hertil for at modtage de andre forordninger i dit hellige tempel, at de må være rene for dig, at de må blive begavet med kraft fra det høje, at de må indgå hellige pagter med dig, og at de må besegles som mand og hustru, forældre og børn, med et bånd, som døden ikke kan ødelægge, og tiden ikke kan rive over. Må disse gange og værelser være hellige for alle, som vandrer her. Når de træder ind gennem denne bygnings døre, beder vi til, at alt det onde i verden må efterlades, og at din Helligånds fornyende og smukke tilkendegivelse må mærkes. Nu, vor kære Fader, du, der er universets store hersker, velsign landene Danmark, Sverige og Island, hvis befolkning dette tempel betjener. Vi ved, at der er mange blandt dem, som længes efter retfærdighed, godhed og sandhed. Bevirk, at der åbnes en vej for dem, så de kan smage den søde frugt i vor Herres evangelium. Vi beder for dem, som drager ud i verden fra dette hus som dine tjenere for at forkynde evangeliet her og i andre lande, at de må modtage begavelsen og få kraft og vidnesbyrd til at stå frem som undervisere i den evige sandhed og vidne om, at du og din elskede Søn virkelig lever. Lad dine velsignelser hvile over Kirkens familier, at kærlighed og fred og fremgang må blive deres lod. Vi beder for børnene og de unge, at de må blive rørt på en sådan måde, at de vokser op i retfærdighed. Vi beder for den urolige verden, som vi lever i, at had og fordomme må vige og erstattes af broderskab og fred. Kære Fader, modtag vores offer, modtag disse indvielsesmøder, modtag dit hus og modtag vores kærlighed, det beder vi ydmygt om i vor Frelsers og Forløsers hellige navn, ja, i Herren Jesu Kristi navn. Amen.

Tale til Benjamins dåb

I Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige har vi voksendåb ved nedsænkning, - man kan blive døbt fra man er 8 år gammel. Benjamin 31 år havde mødt missionærerne og blev døbt i 2010.
Følgende lille tale er "Biskoppens velkomst". :

------------------------------------------------------------------------------------------

Kære Benjamin,

Hjertelig tillykke med din dåb, og velkommen som medlem af Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige, og som medlem af Odense 1. menighed.

Jeg håber på, at dit medlemskab af Guds kirke vil leve op til, og endda overgå dine forventninger.

Det mål missionærerne har ført dig frem mod, har været fokuseret på målet at blive døbt og dermed  indgå dåbspagten med din Gud og Fader.

Nefi, en profet i Mormons Bog, lægger stor vægt på, at dåben ikke er slut målet.
Dåben er kun begyndelsen på den rejse, der skal føre dig tilbage til Guds rige.

Det er ikke nødvendigvis en nem rejse, men den er besværet værd.

Der var engang et nyt medlem, der efter et års tid, så tilbage det år der var gået og sagde:
"Det har været, som at komme ind i en ny og fremmed verden, med sine egne traditioner, sin egen kultur og sit eget sprog".

Benjamin, der står mange klar til at besvare dine spørgsmål, når du støder på noget nyt.

Jeg vil gerne give dig fire råd.
Fire ting som jeg tror på, vil få dig sikkert hjem til Guds rige, når livets rejse er endt.

Et.
Bed hver dag, - morgen og aften. Rådfør dig med Gud. Tal med ham om de problemer og udfordringer, du støder på i livet. Tak ham for alle de gode ting du oplever.

To.
Studer lidt i skrifterne hver dag. I dem er som Paulus siger: "Det evige livs ord". Skrifterne vil give dig vejledning og visdom, inspiration og Hellig Åndens vejledning.

Tre.
Kom trofast i kirke. Kom hver søndag hvis overhovedet muligt. Her får du del i det Paulus kalder: de kristnes fællesskab. Her får du evangelisk undervisning og støtte. Her får du mulighed for at tjene og udvikle åndelige gaver og talenter, som Gud har givet dig med i livet, og som vil spire frem og udvikles, når du deltager aktivt i kirkelivet.

Fire.
Hold fast i og lev efter din dåbs pagt. Du har idag lovet, at du vil holde dig til Gud, og han har lovet, at lede dig igennem livet og føre dig hjem til sig.
Den eneste anden pagt, der i forpligtigelse og loyalitets løfte minder om dåbs pagten er nok ægteskabspagten. Måske er det derfor, at Kristus i Bibelen bliver lignet med brudgommen og kirken med bruden.
Og ligesom man ikke forlader sin ægtefælle, fordi hendes fætter eller en anden i svigerfamilien fornærmer en. Så håber jeg heller ikke, at du nogen sinde vil droppe din pagt med Gud, eller din aktivitet i kirken, fordi du bliver misforstået af, eller fornærmet på på mig eller nogen anden i kirken.
For med i den pakke du har modtaget, er alle os ufuldkomne medlemmer af kirken, med vore fejl og mangler, som hver dag arbejder på, at blive bedre til at følge vor Herre og Frelser Jesus Kristus og blive bedre mennesker.

Dette er Guds hellige værk.
Dette er hans kirke og rige.
Joseph Smith så virkelig Gud og Kristus.
Mormons bog er sand, og er et vidne om Jesus Kristus.
Dette vidnesbyrd bærer jeg i Guds søn, Jesu Kristi navn.

Amen.

Tale fra Anette og Jans bryllup.

Hjertelig tillykke med jeres ægteskab Anette og Jan.

Der var engang en præst der i sin bryllupsprædiken sagde:
Det var ikke fordi han gik ind for arrangerede ægteskaber som sådan,
men han havde bemærket, at 50 % af de ikke arrangerede ægteskaber endte i skilsmisse.
Ulempen ved at de arrangerede ægteskaber var gået af mode, var at mange aldrig lærte, at kærlighed også er en beslutning, og ikke bare et hændeligt uheld kaldet forelskelse.

Der er skrevet og sunget rigtig mange sange om kærligheden, eller som de synger på Engelsk: "Falling in love"
eller direkte oversat til dansk ville man sige: "at falde ind i kærligheden".
Nu har man så fundet på en ny formulering, som hedder: "falling out of love", eller på dansk; "at falde ud af kærligheden".
Så kærligheden lyder lidt som et uheld, eller en tilfældighed.
Man går ned af gaden, og pludselig snubler man og bliver forelsket.
Eller man går hånd i hånd med sin ægtefælle, og pludselig snubler man og falder ud af kærligheden og er skilsmisse klar.
I filmen: "Fire brylluper og en begravelse", er der en der fortæller, at han har været forelsket hele livet, men bare aldrig i den samme. Han falder ind og ud af kærligheden.

Men i Anette og Jan, har idag med jeres vielse sagt, at i tror på at kærligheden ikke bare er noget man snubler ind og ud af, - men at det også er noget man beslutter sig til.
I har idag vidnet om, at i vil holde jer til hinanden og ingen anden, og elske, ære og værne om hinanden, så længe i begge lever, og i har givet hinanden ring som symbol på den beslutning.

Der er en sang om kærligheden af Bette Midler.
En af linierne lyder: "some say love is like a river",   "nogle siger kærligheden er som en flod".
Det er en god beskrivelse.
En flod er nogle steder bred og vandet flyder stille,
andre steder er den vild og fossende, og båden kastes fra side til side og er ved at kæntre.
Sådan er det også med ægteskabet.
Den har også sine op og nedture, men med ægteskabspagten siger i, at i vil blive ombord også når båden vipper, og at i vil styre båden ind i stille vande igen.

Jeg kendte engang en, der havde det utrolig hårdt med, at hans partner kom sukker på cornflaksene før mælken. Han gik og blev så rasende indeni. Den oplagte ting for dem at gøre i disse tider, ville måske være at gå i parterapi. Så de kunne lære at kommunikere deres følelser på en åben og positiv måde. Så kunne han forklare sine følelser omkring sukkeret, og så kunne de indgå en eller anden form for kompromis.

Undersøgelser i USA viser dog, at lykkelige ægtepar ikke nødvendigvis er eksperter i kommunikation, konfliktløsning og kompromisser. De gør derimod noget helt andet. De accepterer og bærer over med hinandens forskelligheder og særheder. De lever med og ser bort fra de små irriterende ting ved ægtefællen, for nogle ting kan man bare ikke lave om på, - og så er de søde og opmærksomme overfor hinanden, og de taler positivt til hinanden.

Professoren der lavede undersøgelsen konkluderer:
Et langt og lykkeligt ægteskab handler om at lære din partner at kende, at være støttende og opmuntrende, og for hvert negativt ting du gør, skal du gøre mindst 5 positive ting, for at opveje det.

Må Gud velsigne jer og jeres ægteskab, og velsigne jer med visdommen, tålmodigheden, kammeratskabet og kærligheden, til at ægteskabet må blive langt og lykkeligt.

I Jesu Kristi navn
Amen

Tale fra Ann-Alicia og Oles bryllup.

Hjertelig tillykke til jer.
Et bryllup må være noget af det mest opløftende og livsbekræftende der findes.

Af alle de forhold der eksisterer mellem mennesker.
Forældre - barn
bror og søster
nabo til nabo
ven til ven

er der ingen der har fået samme guddommelige opmærksomhed
som forholdet mellem mand og kvinde.

Fra de hellige skrifters aller tidligste begyndelse, velsigner Gud forholdet mellem mand og kvinde i ægteskabet.

Kærligheden i ægteskabet består af to dele.
Den ene del, er det der gør svimmel, får pulsen til at stige og giver sommerfugle i maven.
Det tager pusten fra en, og gør en let som en fjer.
Det er vævet af drømme og romantik, og har en duft af eventyr.
Det er forelskelsen, bryllup, hvedebrødsdage og det at starte en ny tilværelse, som to i stedet for en.
Det kan lignes med, at stå på en overdådig og smuk blomster eng, fyldt med de smukkeste blomster og sommerfugle. Det er fyldt af følelser og sanseindtryk, og er der skyer på himlen, er de lyserøde.

Den anden del af kærligheden, illustreres fint i en scene fra stykket: "Spillemand på en tagryg."
Det er fortællingen om den russiske jøde Tevya fra begyndelsen af forrige århundrede.
Det er en tid med oprør og ændringer, specielt i Rusland, kommunisterne var kommet til magten, og de jødiske traditioner var under ændring. F.eks var det ikke mere forældrene der arrangerede ægteskaberne, de unge var begyndt at gifte sig af kærlighed, og blandt disse var Tevya´s egne døtre.

Midt i denne omvæltning, henvender Tevya sig til sin hustru og siger til hende:

"Golda!- det er en ny verden, - en ny verden."

og fascineret af, at hans døtre gifter sig af kærlighed, spørger han:

"Golda, elsker du mig?"

"Hvad gør jeg?"   spørger Golda forbavset.

"Elsker du mig?"  gentager han.

"Elsker jeg dig?  Vore døtre skal giftes, og der er oprør i landet. Jeg tror du er bragt ud af fatning. Gå indenfor og læg dig. Måske har du vrøvl med fordøjelsen."

"Nej Golda."  gentager han.  "Jeg stiller dig et spørgsmål.  Elsker du mig? Min far og mor sagde, at vi ville lære at elske hinanden, og nu spørger jeg dig Golda.  Elsker du mig?"

"Jeg er din hustru."

"Det ved jeg, - men elsker du mig?"

"Elsker jeg ham? i 25 år har jeg levet med ham, kæmpet med ham, sultet med ham. I 25 år har jeg delt seng med ham, hvis det ikke er kærlighed, hvad er så?"

"Så du elsker mig?"

"Det gør jeg vel."

"Jeg tror også, jeg elsker dig. Ikke at det ændrer noget, men efter 25 år er det rart at vide det."

Denne anden del af kærligheden, er noget der vokser af loyalitet, omsorg, venskab og samarbejde.
Det vokser af at opleve sorger og glæder sammen.
Det kommer af fælles oplevelser og erfaringer.
Det kommer af at bede sammen, og sammen søge guddommelig vejledning i ægteskabet.

Når blomster engen bliver lidt mindre overdådig.
Når skyerne på himlen i dagligdagens stress og jag, ændrer sig fra lyserøde til hvide og nogle gange grå,
så vil kærlighedens anden del, med jeres hjælp og indsats, vokse sig stor og stærk.
Det vil være som et egetræ, der spirer og vokser midt i blomsterengen, og som i løbet af livet vil vokse sig så stor og mægtig, at det vil nå himlen.

Kærlighedens første del har bragt jer sammen, og bragt jer her i dag.
Men det er kærlighedens anden del, der vil holde jer sammen og bevare jeres ægteskab.

Må Gud velsigne jeres ægteskab og fremtid sammen.

I Jesu Kristi navn
Amen


andre bryllups taler:

Julie og Brynjars bryllup:  
http://mormon-taler.blogspot.com/2011/01/tale-fra-julie-og-brynjars-bryllup.html

Magrethe og Kims bryllup:
http://mormon-taler.blogspot.com/2011/01/kort-tale-fra-magrethe-og-kims-bryllup.html

Anette og Jans bryllup
http://mormon-taler.blogspot.com/2011/01/tale-fra-anette-og-jans-bryllup.html

Indvielsesbøn for Odense menigheds kirkebygning i 1953. Sagt af missionpræsident Markus Junius Sorensen.

Vor Fader, du som er i himlen, du som er giveren af alt godt og alle velsignelser til dit folk og skaberen af vor frelse. Det er med taknemmelighed i vore hjerter, at vi er kommet sammen ved denne højtidige lejlighed, i dette hus, som vi har bygget, for at det kan lægges til dit rige, som du har befalet os dit folk, at opbygge og genoprette her på jorden.

Du har sagt, "Se et vidunderligt værk skal komme frem blandt menneskenes børn", hvad der betyder at Jesu Kristi evangelium skal blive organiseret og prædikes til alle nationer. Til dette formål har vi bygget dette hus.
Og nu, hvor Fader i himlen, beder vi dig hjælpe os dit folk, med din nåde og inspiration, at vort arbejde må gøres til din ære og modtages af dig. Må din Helligånd hvile på dit folk her og på dette hus, som vi nu indvier til dig, at det må blive helliggjort og blive helligt i dine øjne, og at din hellige indflydelse altid må være tilstede i dette hus.
Vi indvier grundvolden, murene, loftet, taget og alle dele, der hører dertil, til dig. Vi indvier møblerne og alt, hvad der findes i dette hus, til dig.
Vi beder dig, vor Fader i himlen, om at lade dine beskyttende engle tage vare på dette hus, at alt hvad der bliver udført, må være ledet af din Helligånd på en sådan måde, at alle, som går ind i dette hus, må føle og anderkende, at det er dit og et helligt sted.
Vil du inspirere dem, der skal undervise i dette hus, at de kan lære visdoms og sandheds ord fra skriften, således som de er åbenbaret fra dig, at ingen falske lærdomme skal læres i dette hus.
Vor Fader, vil du velsigne alle, som går herind, at ingen må gå herind med dårlige tanker og følelser i deres hjerte, men at alt må udføres til dit navns ære og til frelse for dine børn.
Vor Fader i himlen, må dine tjenere, som går ud fra dette hus, være iklædt kraft fra det høje og, idet de bære dit hellige præstedømme, forkynde dit evangelium for folket og bringe mange sjæle til dig.
Må de helliges vidnesbyrd blive gjort stærkere ved, at de studerer og dyrker dig herinde.
Vi beder dig, vor Fader i himlen, at bevare og beskytte hver eneste del af denne bygning fra de ødelæggende elementer. At ingen af dem vil have nogen ødelæggende virkning på nogen del af denne bygning, men at den må blive ved med at være stærk og stå igennem alle slægtled indtil Kristus, din Søn, skal komme for at herske og regere på jorden.
Vor Fader i himlen, vi er dig taknemmelige, fordi du har blødgjort den danske nations myndigheder så meget, at de har tilladt os at bygge dette hus og givet os frihed til at prædike dit evangelium for det danske folk overalt i Danmark.
Vi er taknemmelige for for den venlige holdning, som folket i dette gode land har vist overfor dine tjenere og tjenerinder.
Der er tusinder af retfærdige sjæle, som har fået kundskab om dit evangelium og er blevet bragt ind i kirken, og vi føler, der er meget af Israels blod her i Danmark, som skal indsamles.
Vor Fader i himlen, vi beder dig modtage og hellige dette hus og alt det, der hører der til, og alle ordene i denne bøn er til din herlighed og ære, og i kraft af det melkisedekske præstedømmes myndighed, som vi bærer, og i din Søns Jesu Kristi navn. Amen.